Depend Minilack sommer edition
Sommer med pastel på.
Hvilken neglelakfarve skal du satse på denne sommer? Ja, det bestemmer du jo faktisk selv. Men der er ingen tvivl om, at sommeren igen i år byder på rigtig mange pasteller og shimmer - men også på mere farve og perlemorsglans.
Depends nye Minilack-serie for sommeren 2015 er ingen undtagelse. Kollektionen emmer af strand, is og sol på næsen, og den spænder meget bredt - lige fra det græsgrønne til de sarteste sarte pasteller og nudes.
Der er i alt 12 neglelakker i kollektionen, og de er alle meget sommerlige på hver sin måde. Depend tror selv meget på det blå, så der er både en fin turkisblå samt en mere mørkeblå blandt de fine farver.
Rød kommer vi naturligvis heller ikke udenom. Det er nu engang en klassiker, som holder året rundt. Derfor rummer kollektionen også flere rødlige og pink nuancer.
Med så mange fine farver kan det være ganske svært at beslutte sig. Blandt mine favoritter er dog nr. 451, som er en sart nude, hvilket man ikke helt kan få nok af, samt 446, som mest af alt minder om vandmelon på en solrig sommerdag.
Depend Minilack Sommer 2015 er i handlen nu til 25 kr./stk.