Aniston

3-2-1 sandalklar

Få skridt til sandalklar fødder.

Weekend er tiden, hvor man endelig har tid til lidt selvforkælelse. Og hvis der er noget, som altid trænger til forkælelse i denne ende, så er det altså fødderne. De stakler bliver altid forsømt, fordi de alligevel som regel gemmer sig i skoene og er lidt grimme at se på lige meget, hvad man gør ved dem!

Men faktisk er det jo tid til at springe i sandaler, til at gå i bare fødder på stranden og til at flashe de små "piggies" i en peeptoe, så der er ingen vej udenom, og der er da også en dyb velvære i at kigge ned på fødder, som ser velplejede ud.

Jeg starter altid sandalsæsonen med et fodbad.

Huden på fødderne bliver blød, fødderne bliver helt rene, og de forsømte neglebånd ligger lidt i blød, så de er nemmere at arbejde med.

Cosborg er helt klart blandt mine absolutte favoritter, når det gælder fodbad - og den efterfølgende pleje af fødderne! Begge dele forhandles i Matas og er noget af det mest effektive, jeg nogensinde er stødt på, når det gælder fodpleje.

Når fødderne har ligget i blød, er blevet tørret og har fået en ordentlig omgang creme, er det på tide at kaste et blik på tæerne og tåneglene. Jeg gør meget ud af at klippe og file og, ikke mindst, fjerne neglebånd. Det er umuligt at lægge lak, når neglebåndene ikke er enten skubbet tilbage eller fjernet. 

En glasfil er genial til at få tåneglene helt pæne og jævne efter klipning, og min lille neglebåndsfjerner fra manicuresættet fra The Body Shop fungerer også optimalt på fødderne.

Det er ret nemt at fjerne neglebånd jævnt og pænt, når fødderne har ligget i blød, så det kan godt anbefales at gøre umiddelbart efter et fodbad.

Så er det bare tid til et lag lak eller to! Jeg foretrækker noget rødligt på tåneglene om sommeren, men det er jo en smagssag.

Fodbadeolie: Cosborg 
Fodcreme: Cosborg 
Glasfil: By K. neglelak
Maicuresæt: The Body Shop
Neglelak: essie pink happy fra essies Breast Cancer Awareness kampagne i 2014

ANNONCE
3-2-1 sandalklar
Del

Seneste nyt

Annonce