Aniston

Når Lillemanden pakker

Lillemandens sommerfavoritter skal på tur.

Lillemanden har selv fået ansvaret for at pakke sin sommerferiekuffert i år.

Godt nok får jeg nok lidt indflydelse på antallet af t-shirts, underbukser og sokker, der bliver fyldt i kufferten. Men han begynder at have en holdning til det, han har på og med, og så kan han lige så godt selv pege på det, han vil rende rundt i, smøre på kroppen og lege med på ferien.

Faktisk er han slet ikke så tosset til det! Han er godt klar over, at han nu forhåbentlig endelig får lejlighed til at hoppe i shorts, t-shirts og sandaler, og han ved også, at han naturligvis skal have noget legetøj med, som både han og fætteren, som vi skal mødes i Frankrig, kan lide at lege med.

Playmobil til farten
Det første, der er fundet frem til turen, er naturligvis legetøj. Bedsteforældrene var tidligt ude med fødselsdagsgaven, der bl.a. bestod i en af Playmobils nye legebokse, som er lige til at klappe sammen, låse og tage med på farten. Han har allerede leget rigtig meget med Riddernes Skatkammer, og den er oplagt at have med på tur i flyver og tog og til at sidde og lege med undervejs på ferien. Den fylder ikke meget mere end et par paperbacks lagt oven på hinanden, men den rummer mange mange timers leg.

Udover Playmobil legeboksen skal han nok også have nogle farveblyanter, en badebold, en malebog og et par pixibøger med. Så er vi godt dækket ind, når nu vi forhåbentlig primært skal lege i poolen.

Samtidig kan han jo fejre sin 5 års fødselsdag på turen, så mon ikke der også falder en lille ting eller to af i den forbindelse.

Solcreme til hele kroppen
Lige siden Lillemanden var en helt lille mand, har han spurgt ind til, hvorfor han skulle smøres ind i den irriterende solcreme! Så den del har han styr på. 

Han kan rigtig godt lide, når cremen smøres nemt ud, så vi er endnu engang sprunget på Dermas Kids solcreme SPF 30. Den har pumpe, så solcremen er lidt tyndere i konsistensen. Solcremen er desuden AllergyCertified, fri for parfume og konserveringsmidler. Samtidig er der rigeligt i sådan en dunk til en hel uge - plus det løse.

Hyggeshorts, badeshorts og denimshorts
Vi kan diskutere, om tre par shorts er nok til knap halvanden uges ferie. Men jeg kan nok godt snige et par shorts eller to ekstra med i kufferten, uden at han brokker sig over det. 

Han har dog tænkt i, at der skal være nogle shorts fra Ubang Babblechat i blød bomuld til hyggedage. Det er shorts, der er lige til at hoppe i og ud af, hvis man skal skifte til badetøj i en fart. Samtidig har han pakket de lidt mere rå denimshorts med fisk fra H&M, og så et par seje badeshorts fra RipCurl, som vi har hentet med hjem fra Australien. De kan både bruges som shorts og som badeshorts. Så skal man bare krænge sig ud af t-shirten og hoppe i vandet.

Favorit t-shirts og en enkelt tanktop
T-shirts kan man vist som barn ikke helt pakke nok af. Risikoen for, at man skal skifte et par gange om dagen, er der i hvert fald. Så dem pakker vi masser af. 

Der er dog allerede fundet et par favorit t-shirts fra Åhlens i Sverige og fra LP Boys frem. De emmer af ferie, så det er godt tænkt.

Samtidig skal han naturligvis have en tanktop med til de meget varme dage - om ikke andet kan den fede tanktop fra LP Boys kombineres med en cardigan eller hættetrøje på en mindre varm dag.

Sandaler og badesandaler
Vi satser på 100 pct. sandalvejr i Frankrig! Sandalerne står jo nærmest ubrugte hen efter den sommer, vi foreløbigt har haft i Danmark. Så nu pakker vi simpelthen ikke andet end sandaler til ferien - basta! 

De fine lædersandaler fra Bundgaard (model Sall) er gode til gåturene og til byliv, mens de praktiske sandaler fra Bären Shuhe roligt også kan bruges ved poolen og ved strandkanten. Meeen ... Jeg pakker nok også lige et par sokker eller to ned - bare for en sikkerheds skyld.

Yndlingstæppet
Lillemanden er en berejst herre, og han har altid altid altid haft sin babydyne med, når vi har skullet på ferie. Men nu er babydynen solgt og borte, så i stedet har han peget på, at han skal have sit dragetæppe fra Magic Robes med. Vi pakker det ned i håndbagagen sammen med Playmobil legeboksen og nogle farveblyanter. Så er der nemlig ingen kolde tæer på flyet. 

Samtidig er det faktisk, selvom man er næsten 5 år, ret hyggeligt at have noget hjemligt at putte med, når man skal sove i en ny seng på ferien.

Nattøj med Marvel-helte 
Lige nu er Avengers et af de helt store hits! Det er ikke så underligt, for begge Lillemandens forældre har altid været Marvel-fans. 

Da han så det seje nattøj med hele Avengers-banden i Australien, var han helt paf. Så da jeg alligevel skulle købe et par lækkerier til mig selv i nattøjshimlen hos Peter Alexander, hapsede jeg det med til den lille superheltefan. 

Det er let og ikke for varmt, så det er perfekt til lune nætter i Frankrig. Og så knus elsker han at have det på!

Kasket til værn mod sommersolen
I øjeblikket går Lillemanden med kasket, fra han står op, til han går i seng. Og hvis han endelig ikke har kasket på, så er hætten fra hættetrøjen trukket godt op om ørerne. 

Jeg tror, det handler om stimuli, som har gerne vil værnes imod, og det kan man jo godt forstå i et børneliv fyldt med larm.

Kasketterne er dog også fundet frem til ferien sammen med et par hættetrøjer. Udover stimuli værner de også mod solens skarpe stråler.

Lillemanden har fået lov til at låne den ene del af min Delsey Paris-kuffert. Den kommer jo med både skoposer, mange gode rum og alskens andre fede finesser, så den kan selv en 5-årig være med på at pakke fornuftigt!

ANNONCE
Når Lillemanden pakker
Del

Seneste nyt

Annonce