Aniston

Sådan tyverisikrer du boligen til sommerferien

Du kan nemlig ikke komme uden om, at der er øget risiko for indbrud i de perioder, hvor mange rejser væk. Her på siden får du derfor en række tips til, hvordan du kan tyverisikre hjemmet, så du kan tage på ferie med ro i sindet.

Sørg for, at nogen passer dit hjem

Det er ideelt, hvis du kan få en nabo, et familiemedlem eller en kammerat til at passe din bolig, imens du er væk. Få vedkommende til at komme forbi indimellem og rykke lidt rundt på sagerne i husets vinduer, smide en affaldspose i din skraldespand, klippe græsset og tømme postkassen, så indbrudstyve ikke ved første øjekast kan gennemskue, om du er hjemme eller ej.
Bed naturligvis også gerne andre på vejen eller i nærområdet om at holde øje med dit hjem. Måske kan nogen gå forbi på deres aftentur med hunden eller svinge forbi på løbeturen, så dit hus ikke står helt ”ubevogtet” ferien over, og så der er aktivitet i området omkring huset.

Køb en alarm - og skilt med den

Hvis du er utryg ved at tage hjemmefra, kan du passende overveje at investere i en tyverialarm. Der findes mange forskellige modeller på markedet, hvor nogen ”blot” giver dig besked, hvis nogen forsøger at trænge ind, mens andre giver besked til et vagtfirma.
I begge tilfælde gælder det, at du kan reagere hurtigt, hvis der er uvedkommende gæster på vej ind i din bolig. Samtidig kan det have en afskrækkende effekt, at der skiltes med, at der er alarm i huset. Sørg derfor endelig for at sætte de (medfølgende) skilte op, når du installerer en alarm.

Invester i et sikkerhedsskab til de vigtigste ejendele

Selvom du tager dine forholdsregler, er der desværre stadig en vis risiko for, at uheldet alligevel er ude. Overvej derfor at købe et af de mange smarte sikkerhedsskabe, der findes på markedet, hvis du vil føle dig tryg ved at tage hjemmefra. Heri kan du gemme de vigtigste ejendele såsom dyre smykker og ure, arvestykker med affektionsværdi og vigtige, personlige dokumenter.
Uanset hvad er det frygteligt at have indbrud, mens du forsøger at nyde din sommerferie, men det kan trods alt hjælpe lidt på sagen, hvis dine allerdyreste og mest betydningsfulde genstande er i sikkerhed.
Der findes mange forskellige typer sikkerhedsskabe i mange forskellige størrelser. Typisk er de brandsikre, så indholdet også er beskyttet, hvis der skulle opstå brand i boligen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce