Aniston

Solcremesæson i børnehøjde

Sæsonens solcreme-favoritter til børn.

Nu er jeg langt fra hysterisk (længere), når det kommer til hudpleje til Lillemanden. Men jeg forsøger så vidt muligt alligevel at holde mig til "den rene vare", når jeg skal smøre ham ind i noget, som skal sidde på hans hud dagen lang. 

Derfor er jeg måske også en anelse hysterisk, når det kommer til solcreme. Solcremer kan nemlig ikke bare indeholde parfumer og alskens andet, som ikke er egnet til den sarte børnehud, de er også fyldt med filtre, som heller ikke nødvendigvis er gavnlige, når det kommer til børn, der gerne skal vokse sig store og sunde og gerne uden at udvikle diverse allergier eller overfølsomheder. Og også gerne med muligheden for at få sunde og raske børn, når den tid kommer, og hvis de vælger det.

Denne sæson vil jeg (igen) smøre min lille yndlingsmand ind i solcreme fra Derma. Derma ER noget af det reneste, man kan komme i nærheden af - og den seneste allergicertificeringen af den internationale organisation AllergyCertified gør bestemt ikke Derma mindre attraktiv. 

Jeg ved, at mange mener, at børn skal smøres ind i decideret solcreme (og ikke den tynde med pumpe), men jeg kan bare rigtig godt lide den tynde konsistens i solcreme med pumpe, og det samme kan Lillemanden, der derfor ikke hyler og skriger og bliver jævnt utilfreds, når han skal smøres ind.

Nu her, hvor solen ikke er så skarp, vælger jeg SPF 20, og når vi så når længere hen på sæsonen og/eller rejser til mere sydlige egne, springer jeg på SPF 30. SPF 50 er, for mig, primært til ferien i de (meget) varme lande og på meget solrige dage, da jeg også mener, den lille gut gerne må få lidt af solens nyttige stråler - så længe vi bare sorterer UVA- og UVB-filtrene fra!

I tasken vil jeg medbringe den helt nye Oh-Lief solcreme. Det er en økologisk solcreme med både UVA og UVB filtre. Og selvom den er en ret fed creme, så er den utroligt nem at fordele jævnt på huden. Den giver ikke det typiske hvide spøgelsesfjæs, selvom man smører en god mængde på, og selv Lillemanden er glad for den - også fordi den har en glad lille familie på tuben. Samtidig dufter den meget rent og helt helt mildt, og så er den vandfast, hvilket jo er et must uanset, hvad man nærmest skal foretage sig hen over sommeren.

Kasket eller solhat eller solbriller er naturligvis også bare noget, der skal til! Lillemanden hader at få solen i øjnene, og det gør vi andre jo sådan set også, så på med det!

Derma solcremer forhandles bl.a. i daglivarehandlen og på ren-velvaereshop.dk til lige omkring 100 kr. Oh-Lief Natural Sunscreen SPF 30 forhandles bl.a. på ansos.dk til 265 kr.

ANNONCE
Solcremesæson i børnehøjde
Del

Seneste nyt

Annonce