Aniston

Derma-kærlighed og fire nye solcremer

Jo mere jeg lærer om hudpleje, des mere bevidst bliver jeg om, hvad jeg putter på min og, ikke mindst, på Lillemandens krop.

Gang på gang læser man, at nu er der opdaget hormonforstyrrende stoffer i dén creme, og så er der fundet allergifremkaldende stoffer i den anden.

Jeg vil og kan ikke være hysterisk, for så kan jeg jo ikke bevæge mig uden for en dør, vaske hænder på et offentligt toilet eller putte noget i munden, uden at nærlæse deklarationer, google indholdsstoffer og så ellers bide lidt negle.

Men jeg er dog glad for, at der heldigvis findes alternativer, som man kan stole 100 pct. på - eller som man i det mindste kan være tryg ved i øjeblikket. For hvis der er en ting, jeg har lært over årene, så er det, at man kunne kan være sikker i sin sag, indtil andet er bevist.

Herudover har jeg lært, at man specielt i disse solcremetider skal se sig lidt for, inden man udsætter sin krop for solcreme i absolutte rå mængder. For de fleste af os bruger jo langt større mængder solcreme, end vi bruger alle mulige andre former for hudpleje i løbet af året.

Blandt alternativerne på solcremefronten findes dog Derma, som jeg personligt holder rigtig meget af.

Udover at Derma er fri for alle de kendte fy-fy-stoffer og netop er blevet AllergyCertified som det første solcremebrand i verden (hvad det betyder, kan du læse meget mere om her), så er det faktisk også super gode solcremer, som er nemme at bruge, som ikke fedter, ikke tilstopper, som findes i både udgaver til ansigt, til krop og til store og små, og som, praktisk nok, forhandles i langt de fleste supermarkeder og det ofte til en yderst spiselig pris.

Derma har oven i købet netop lanceret en lille bunke nyheder, der supplerer de allerede eksisterende solcremer rigtig fint, og som jeg glæder mig til at finde i handlen fremover. Og som i øvrigt kan anbefales på det kraftigste, hvis du er på udkig efter en solcreme til hele familien.

Fire solcremenyheder fra Derma


Derma Sololie SPF15:
Der er ikke meget solfilter i den nye sololie fra Derma, men der findes også stadig folk, som sværger til de lave SPF, og dem skal der også være plads til! På en almindelig overskyet sommerdag kan SPF15 også være bedre end ingenting, og Dermas nye sololie indeholder både UVA og UVB-filtre, hvilket man ikke altid kan være sikker på, når det handler om solcremer med lavt faktortal. Dermas sololier har i øvrigt en praktisk pumpe, hvilket gør en olie noget nemmere at fordele.
Derma Sololie SPF15 har en vejl. pris på 119,95 kr.

Derma Sollotion SPF50: 
Derma har med de fire nyheder også bevæget sig op i den helt anden ende af SPF-skalaen. En SPF50 er oplagt til små børn og til personer, som har pigmentproblemer og dermed ikke bliver brune men røde. Selvom Dermas nye solcreme kommer i tube og er ret fed i konsistensen, så er den alligevel meget nem at fordele og efterlader ikke poderne som små hvide spøgelser, der sidder i sandkassen. Samtidig er Derma Sollotion SPF50 en ideel håndtaskesolcreme, fordi den blot indeholder 75 ml.
Derma Sollotion SPF50 har en vejl. pris på 79,95 kr.

Derma Solspray SPF20 og SPF30:
Solsprays kan jeg personligt ikke få nok af! Jeg bruger oftest en spray, sprayer enten en god mængde ud i hånden eller på kroppen og fordeler så jævnt. Dermas solcremer har også tidligere været tilgængelige som solsprays, men de er nu kommet i en mere håndterbar emballage fremfor de firkantede flasker. Derma Solspray SPF20 og SPF30 trænger vildt hurtigt ind uden at fedte, og så indeholder de fugtgivende pentavitin og glycerin.
Derma Solspray SPF20 og SPF30 har en vejl. pris på 99,95 kr.

Alle solcremer fra Derma er BTW Svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og indeholder hverken parfume, parabener eller farvestoffer. 

Hvornår skal du så pakke en Derma solcreme med i tasken? Når du vil have det reneste af det rene, der er på markedet lige nu - og hvis du godt kan lide, at det er både prisvenligt, nemt og effektivt til hele den lille familie.

ANNONCE
Derma-kærlighed og fire nye solcremer
Del

Seneste nyt

Annonce