Aniston

Sommerklar fødder

Muligvis den hurtigste, mest effektive og lækreste vej til bløde sommerfødder.

Sommerklar fødder

Selvom vejret måske ikke skriger af, at sommeren og sandalvejret er lige om hjørnet, så skriver vi snart 1. juni og dermed tid til at lufte de små grislinger i sommersolen.

Mine fødder trænger altid til lidt kærlighed efter at have været lukket inde i støvler og sneakers i flere måneder i træk, så fodpleje med fodbad og fodcreme skal der til.

Jeg har kastet min kærlighed over Cosborgs lækkerier til fødderne, og den får ikke for lidt! Eller faktisk kunne jeg godt have været mere om mig med fodbad og fodcreme, men lidt har også ret, og jeg skal nok indhente den hårde hud og få bugt med den, når først solen titter frem.

Sjældent har jeg dog oplevet så effektiv fodpleje, som den fra Cosborg.

Cosborgs FodbadeOlie giver virkelig bløde fødder på få minutter, og den hårde hud er lige til at kradse af efter få minutters fodbad. Samtidig sørger fodcremen for at blødgøre huden efterfølgende. 

Cosborg FodCreme bør anvendes 1-2 gange dagligt. Den rutine er jeg endnu ikke helt kommet ind i. Det burde jeg, for jeg kan virkelig mærke en forskel, når jeg lige hiver stikket ud, sænker fødderne ned i fodbadet og efterfølgende giver dem en omgang creme, eller når jeg bare lige husker cremen om morgenen og inden, jeg går i seng.

Men mon ikke rutinen kommer helt af sig selv, når sommersolen titter frem, og sandalerne bliver hevet ud af deres vinterhi? I hvert fald er Cosborg så effektivt, som noget overhovedet kan være, så det er bare min kalender, der skal indstilles på fodpleje.

Cosborg FodbadeOlie og FodCreme forhandles bl.a. i Matas.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce