Aniston

Blå, ekstremt blå eller grønne øjne?

Farvede kontaktlinser - man bliver lidt hooked!

Til trods for, at jeg har brugt briller i rundt regnet 20 år, har jeg aldrig haft en eneste kontaktlinse i mine øjne. Indtil for nylig, hvor jeg hele to gange inden for blot en uge har leget med de fede farvede kontaktlinser fra Air Optix Colors.

Og jeg er faktisk blevet lidt hooked.

Ikke at jeg skal til at bruge kontaktlinser i stedet for briller, for dem er jeg faktisk som regel ret glad for. Men når man leger med makeup, med håret og med udseendet i det hele taget, så kan man vel også lege med øjenfarven?!

Øjnene er sjælens spejl, så hvorfor ikke fremhæve netop øjnene med en kombination af lækker makeup og en fed, ny øjenfarve.

Jeg er født med ganske almindelige (og måske lidt kedelige) blå øjne. Derfor gik jeg i første omgang også efter at forstærke min egen øjenfarve med Air Optix Colors kontaktlinser i farven Brilliant Blue, og det er jo helt vildt så meget, de fremhæver øjnene! 

Efterfølgende var det lidt kedeligt at få linserne taget ud igen, fordi man jo så "bare" var sit gamle selv igen ...

I anden omgang gik jeg all in på både makeup og på kontaktlinser i en helt anden farve end min oprindelige øjenfarve.

De grønne øjne fik jeg frem med kontaktlinser i farven Gemstone Green. Det var bare for at lege med en anden øjenfarve og for, af ren nysgerrighed, at se, hvordan jeg egentlig ville se ud, hvis jeg nu havde været så heldig at være udstyret med skinnende grønne øjne.

Det er helt vildt, hvad en kontaktlinse kan gøre, og selvom jeg aldrig har haft en linse i nærheden af øjet før, så er det jo slet ikke hverken farligt eller spor irriterende. Faktisk gik der ikke mange minutter, så havde jeg glemt, at jeg havde kontaktlinser i, hvilket jeg aldrig havde troet muligt. 

Jeg tror ikke nødvendigvis, at dette gælder alle typer linser. Men Air Optix Colors er baseret på samme opskrift som de populære Air Optix kontaktlinser, så de er gennemtestede, og farven sidder ikke udenpå kontaktlinsen men indeni i denne, hvilket helt sikkert gør dem mere komfortable end så mange andre.

Hvis du selv vil lege med idéen om farvede kontaktlinser, så har Air Optix Colors en alle tiders hjemmeside med et color studio, hvor man kan uploade et foto af sig selv og prøve farverne af, inden man hopper ud i den ægte vare. Og det er faktisk også meget skægt!

Air Optix Colors farvede kontaktlinser er 30-dages linser med og uden styrke og forhandles bl.a. hos Profil Optik.

Fotos af Malin Kullberg og Kia Hartelius.

ANNONCE
Blå, ekstremt blå eller grønne øjne?
Del

Seneste nyt

Annonce