Juni Lust List
Normalt indeholder mine Lust Lists en lille bunke ting, som jeg har tænkt mig at købe til mig selv. Men denne gang skal det være anderledes.
Juni måneds Lust List er nemlig fyldt med ting, som andre mennesker skal købe til mig - eller i hvert fald, som jeg har sat på min ønskeseddel til min fødselsdag, og derfra kan jeg jo kun krydse fingre.
I juni fylder jeg nemlig år, og jeg tænker, at det skal fejres med en lille beskeden bunke gaver, som det hører sig til - og alternativt er jeg RET god til at give mig selv fødselsdagsgaver.
Maruti Berna Pony
Maruti kan man aldrig få nok af, jeg kan i hvert fald ikke! Og nu hvor vi skriver forår og sommer, er Maruti sørme ude med en række sommersko og -sandaler, som alle sammen er virkelig fine. Jeg har et rigtig godt øje til Maruti model Berna Pony. De er lige til at hoppe i, og så holder de den sædvanlige gode Maruti-stil, som ikke er til at skyde igennem.
Jeg har ikke set Maruti Berna i den danske handel, men jeg ved heldigvis, at nærmeste forhandler må kunne oplyses på tlf.: 39 16 33 33.
& Other Stories
Siden & Other Stories er rykket ind i Frederiksberg Centret, er stedet blevet min nye last. Jeg har aldrig kunnet finde noget i butikken på Strøget, men i & Other Stories på Frederiksberg har jeg lyst til at hive ned fra stativerne! Sjovt, som butiksindretning betyder så meget. Jeg har fundet nye yndlingsjeans, fede skjorter, smykker og meget andet, som jeg har i kikkerten. Derfor står et gavekort til & Other Stories helt sikkert højt på ønskesedlen.
& Other Stories forhandles også online.
Badedragt og bikini med palmeblade
En badedragt har længe været på ønskelisten, men jeg har endnu ikke fundet lige den badedragt, som jeg bare må eje - og det til trods for, at jeg har været på jagt i København, Melbourne og på nettet. Problemet er, at jeg har en ret lang overkrop, og en badedragt derfor nemt bliver for kort eller for bred. Derudover må den jo også gerne være pæn. SUK! Jeg har dog spottet en ret så fin bikini fra Femilet, som er kommet på ønskesedlen. Så er sommerferiebadetøjet da sikret!
Femilet Caracas bikini forhandles til hhv. 350 kr. og 200 kr. for bikinitop og -underdel.
Oh-Lief Anti-insect Balm og Shower Gel
Jeg er typen, der hver sommer løber rundt som en tosse, når der er myg i nærheden! De æder mig ganske simpelthen, og de helmer ikke, til jeg har myggestik på hele kroppen - og gerne de mest irriterende steder. Jeg har hørt så meget godt om Oh-Lief Anti-insect Balm med lemongrass, olivenolie og bivoks, og de par produkter, jeg har prøvet fra Oh-Lief, har virkelig været skønne, så nu er anti-insekt cremen kommet på ønskesedlen. Så må vi se, om den kan holde myggene væk. Samtidig mangler jeg en rigtig lækker shower gel, hvilket jeg er sikker på, at Oh-Lief kan levere.
Oh-Lief Natural Olive Insect Balm koster 125 kr, mens Oh-Lief Natural Body Wash koster 190 kr.
Pudderfarvede strømper fra COS
Jeg er en strømpetosse, og heldigvis kan man jo hele tiden tilføje nyt til strømpeskuffen, fordi strømper simpelthen bliver slidt. Jeg har spottet flere rigtig pæne strømper hos COS bl.a. i en meget sart, nude nuance, som er perfekt til sommerens ballerinaer, loafers og sneakers. Men alle fine strømper er i det hele taget i ret høj kurs i denne ende. De bedste gaver kommer i små pakker.
Metallic ankle socks fra Cos til 55 kr.