Aniston

Vivienne Westwood Dress Up Story

Nogen, der vil sponsere en flybillet til Georgia?

Foto: SCAD Museum of Art - Vivienne Westwood Dress Up Story Foto: SCAD Museum of Art

Jeg har aldrig haft nogen grund til at rejse til Savannah, Georgia. Ej heller noget ønske. Men lige nu kunne jeg rigtig godt indløse en flybillet til den historiske by.

Selveste Dame Vivienne Westwood udstiller nemlig på SCAD Museum of Art i Savannah, Georgia, og det ville være lidt af en drøm for en Westwood-fan at opleve!

Udstillingen, som har fået navnet "Dress Up Story - 1990 Until Now", indeholder alt fra Vivienne Westwoods forårs- og sommerkollektion fra 1991 og frem til hendes nuværende kollektioner. Det vil således være en tidsrejse i selskab med en af tidens bedste, dygtigste og mest epokeskabende britiske designere og med en af de designere, jeg personligt beundrer mest.

SCAD Museum of Art vil være fyldt med tøj, accessories og billeder fra modeshows samt mønstre og stof, som har været en del af Vivienne Westwoods arbejde gennem rundt regnet 25 år.
 
Vivienne Westwood udstillingen vil være at finde på SCAD frem til den 13. september 2015, så man kan måske lige nå at spare sammen til en flybillet - nå ja og så lige finde ud af, hvad der ellers er at foretage sig i Savannah, Georgia!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce