Aniston

Oktober Lust List

Et næsten "u-sort" efterår.

Vi er mere end halvvejs igennem årets første efterårsmåned. Det kolde vejr truer, og man kan sagtens mærke, at der er mere bid i luften, når man træder ud ad døren om morgenen.

Jeg har lige for en kort periode været i Kreta-gear, og der er blevet fyldt sommertøj og sommeraccessories ind i skabet i stedet for lækre, vamsede efterårsting.

Nu er jeg dog klar til at se efteråret i øjnene, og jeg glæder mig da lidt til at få gang i lagene, i strikken, i de vamsede store tørklæder og de lange frakker samt ankelstøvler.

Bare fordi det er efterår, behøver det nemlig ikke at være lig med, at garderoben skal være kedelig. Tværtimod bugner forretningerne lige nu med skønne nyheder, der oser af efterår.

Lang blondeblazer fra Zara
Den lange blondeblazer fra Zara stod jeg egentlig med i hænderne på netop Kreta. Men de havde den kun i medium, og eftersom den er oversized, blev den desværre for stor, og den blev i stedet (med let sorg) afleveret til Michala, som gladeligt kørte VISA-kortet, og dermed fik en underskøn lang blondeblazer med sig hjem i kufferten. Jeg har dog ikke opgivet at få fingrene i blazeren fra Zara i en str. small eller x-small, og jeg må i stedet på jagt her i Danmark. Smuk er den - og faktisk mangler jeg jo en smuk blazer, der kan pifte både hverdag og fest lidt op.
Den lange blondeblazer forhandles hos Zara

Oversized geometrisk tørklæde fra Zara
Noget jeg dog kunne passe i Zara i Chania på Kreta, var et kæmpe stort og vamset sjalstørklæde med de skønneste farver og mønstre. Jeg pønser allerede på at springe ud i det nu. I hvert fald om morgenen, hvor kulden bider lidt undervejs på cykelturen til kontoret. Problemet er nu, at jeg ikke forstår konceptet less is more, når jeg virkelig forelsker mig i noget. Og Zara har jo også andre flotte sjaler og tørklæder med geometriske mønstre i skønne skønne farver.
Det flotte tørklæde fra Zara forhandles hos Zara

Brune læderstøvletter fra Deichmann
Jeg har, endnu engang, besluttet, at garderoben så vidt muligt ikke skal være sort i sort, bare fordi vi går ind i den kolde sæson. Men en stor del af efterårsfodtøjet, som står og venter på mig, er alligevel sort. Derfor har jeg besluttet, at jeg skal på udkig efter en god og "ikke-sort" læderstøvlet med en fornuftig hæl til efteråret. Bl.a. har jeg fundet et par pæne ankelstøvler i læder fra 5th. Avenue, som jeg måske godt kunne tage et grundigt ekstra kig på ved lejlighed. De har den perfekte hæl og den der gode pasform, som man kan vandre i i timevis, men som stadig er meget feminin.
Brune læderstøvletter fra 5th. Avenue forhandles hos Deichmann

Rullekrave fra H&M Studio
Lige inden afgang til det græske begik jeg den fejl, at jeg gik ind og tjekkede den nye H&M Studio Collection ud. Det meste af det, jeg gerne ville eje, var uheldigvis allerede udsolgt, så jeg slap heldigvis for at shoppe i denne omgang. Dog sukker jeg stadig efter den lækre lange dynevest, som rigtig mange andre tilsyneladende også måtte eje. Men jeg har også den skønne rullekrave fra H&M Studio i kikkerten, og den skal jeg meget snart ud og røre samt prøve. Rullekrave skal der til dette efterår, men hvis den skal være perfekt, skal den ikke sidde alt for stramt i hverken hals eller på mavsen. Det gør desuden slet slet ikke noget, at denne udgave har lidt ekstra længde.
Rullekraven fra H&M Studio Collection forhandles hos H&M
 

ANNONCE
Oktober Lust List
Del

Seneste nyt

Annonce