Aniston

Glatte negle med ridgefiller

Base coat til glattere manicure uden riller på neglen.

Svenske Depend Cosmetics er snart klar med en hel bunke spændende nyheder! Jeg har allerede forelsket mig i et af produkterne, som kommer i handlen om et par uger.

Den nye Depend Cosmetics Ridgefiller er nemlig lige det negleprodukt, jeg har gået og ledt efter i årevis: En base coat, der udglatter de irriterende riller, som nogle af os har på neglene.

Depend Ridgefiller er simpelthen en underlak, der fungerer som en helt almindelig underlak, som beskytter neglen, inden man lægger neglelak. Samtidig sørger Ridgefiller også for at udglatte de ujævnheder, mange af os har i større eller mindre grad på neglen. Det giver et mere glat, pænere og mere regelmæssigt resultat.

Ridgefiller er super nem at bruge og "smelter" nærmest i et med neglen med det samme. Den kan bruges med eller uden lak på toppen, men den er et rigtigt fint underlag for en mægtig pæn manicure. Den forlænger neglelakkens holdbarhed og plejer matte og misfarvede negle.

Når man har lagt et lag neglelak eller to, slutter man naturligvis af med et lag top coat, som sørger for at beskytte og forsegle lakken, så den holder lidt længere.

Depend Cosmetics Ridgefiller er en del af en lang række nyheder, som kommer i handlen i uge 38, og som forhandles i Matas.

ANNONCE
Glatte negle med ridgefiller
Del

Seneste nyt

Annonce