Aniston

Depends pæneste efterårskollektion

Depend 7-Day er helt klart en af favoritterne herhjemme. Men til det kommende efterår bliver jeg nok nødt til også at dyrke Depend Minilak. Ganske enkelt af den årsag, at det muligvis er den pæneste neglelakkollektion, de nogensinde har præsteret!

Serien hedder "Rewind" og er spækket med lakker i virkeligt pæne, klassiske og overraskende nuancer i alt fra en helt vinrød med et snert af orange og til de mere nude farver.

Specielt er jeg helt forfalden til Depend Minilak nummer 492. Den er simpelthen så pæn, at jeg blev spurgt mere end almindeligt mange gange om, hvad det dog var for en lak, jeg havde på neglene, da jeg var i gang med at teste kollektionen.

I øvrigt har Depend forbedret kvaliteten på deres minilakker gevaldigt. Og med base coat og top coat samt to lag neglelak (hvilket er opskriften til en holdbar lak!) har de fleste af farverne faktisk holdt en lille uge, inden de er begyndt at "chip'e".

Det er den skønneste kollektion i efterårsfarver, som man bliver glad i låget af - ganske enkelt. Og alle farverne er super anvendelige og pæne.

Depend Cosmetic Minilak Autumn 2016 Rewind er i handlen i uge 37. Men den er bestemt værd at vente på, hvis du spørger mig.

Efterårsfarverne fra Depend koster i øvrigt, som sædvanligt, 29,95 kr./stk.

ANNONCE
Depends pæneste efterårskollektion
Del

Seneste nyt

Annonce