Aniston

Depend neglelak i sommerfarver

De nye neglefarver fra Depend er landet i butikkerne. Aniston.dk har afprøvet dem.

Sommerens farver fra Depend er lidt af en indbydende slikpose fyldt med skønne farver - and we love it!
Depend neglelak i sommerfarver
Farve på neglene må siges at være den ultimative sommertrend.

Og når det gælder cool farver, er Depend endnu engang helt i front med deres nye sommerfarver, der netop er landet i butikkerne.

Depend har lanceret intet mindre end 11 nye farver, der alle ser ud til at være inspireret af en velassorteret bland-selv-slikpose.

Farverne i sommerkollektionen rummer således både livlige pasteller, matte farver og glimtende perlemor, så der er noget for enhver smag.

Mine personlige favoritter er de matte pasteller, som passer virkeligt godt til sommerens pudderfarver og blide pasteller, men det er helt svært at vælge mellem de mange flotte nuancer.
ANNONCE
Depend neglelak i sommerfarver
Super farver og god lak til prisen
Nu handler neglelak jo heller ikke kun om farve. En neglelak skal også dække pænt og være bare en smule holdbar, så man ikke skal påføre et nyt lag hver tredje time.

På den front holder Depend neglelak også.

Lakken er nemlig virkeligt dækkende allerede ved et enkelt lag, og den holder i adskillige dage uden særlig meget synlig slid undervejs.

Penslen skal man lige holde tungen lige i munden med, så man ikke får malet hele fingeren pastelblå, men heldigvis er Depend neglelak også meget nemt at få af neglen igen - og øvelse gør i øvrigt mester.
ANNONCE
Depend neglelak i sommerfarver
Depend neglelak må derfor siges at være et rigtigt godt køb til prisen - og så kan man godt tillade sig at fylde hele køleskabslågen op med de flotte sommerfarver, når nu de ikke koster mere end 25 kr. stykket!

Er du iøvrigt nysgerrig på de viste farver, så har den grønne nr. 196, den lyseblå har nr. 197 og den lyserøde har nr. 201.

God sommer - og spis bare masser af slik til...

Depend neglelak har en vejl. udsalgspris på 25 kr. og forhandles blandt andet i Matas (øvrige forhandlere oplyses på tlf. 20 23 89 15.)
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce