Aniston

essie fall collection 2015

Perfekt essie-kollektion med lutter klassikere in spe.

Efteråret synger godt nok efterhånden på sidste vers. Men essies nye fall collection 2015, som først for nyligt er landet i Danmark, bliver man vist ikke træt af at kigge på, bare fordi vi glider stille og roligt ind i vintermånederne lige om lidt. 

Essie fall collection 2015 indeholder nemlig flere farver, der meget vel kunne gå hen og blive klassikere i essie-universet, ligesom bl.a. Fiji, Chinchilly og A-list er blevet det over årene.

Som altid er der én neglelak i sådan en kollektion, som man bare hiver op og ikke kan vente med at prøve.

I den nye essie efterårskollektion var det for mig With the Band, som er den skønneste skønneste mørke røde neglelak!

Essie With the Band passer perfekt til lune strik, aftner under tæppet og den store lune efterårsfrakke. Den lyser op, men er samtidig nedtonet og varm i farven. Perfekt til den lyse efterårshud og helt klart en favorit langt ind i foråret!

Varme er også et af de ord, man kan sætte på den smukke bronzefarvede lak Leggy Legend. Den er brændt, smuk og perfekt til både hverdag og fest. Og når lyset lige fanger lakken rigtigt, glimter den let af lyserøde toner.

Color Binge er en meget klassisk essie neglelak. Der er knald på den næsten orangerøde farve, hvilket mange af os elsker, fordi det er en næsten klassisk rød lak, der samtidig ikke er for klassisk, men som passer til det meste.

Color Binge minder rigtig meget om bl.a. essies Sunset Sneaks fra sommerkollektion tidligere på året. Så hvis man stadig har en frisk udgave af sommerlakken stående i samlingen, så kan man jo starte med at tømme den ;-)

Med In the Lobby har essie skabt endnu en smuk, dyb blommefarvet nuance. Super klassisk, super pæn og super anvendelig!

Er man til det mere mørkelilla, har essie også det med i kollektionen. Essie kalder selv Frock'n'roll for espresso-farvet, men i mine øjne er den altså mere auberginefarvet, selvom den klart skifter nuance, når den kommer fra flasken og over på neglen.

Frock'n'roll er nok bare en af den slags nuancer, der kan diskuteres i det uendelige, men den glimter med sølvshimmer og er faktisk rigtig pæn og bl.a. et oplagt bud på en god neglelak til julens mange fester.

Til slut har essie (naturligvis, fristes man til at sige ...) også en blå lak med blandt de seks efterårsnuancer. Jeg er, som bekendt, ikke den største fan af blå neglelakker, men Bell-bottom Blues er faktisk en pæn, dyb blå farve, der ser mere glimtende og bling ud i flasken end på neglen - og som i øvrigt vinder ved nærmere bekendtskab.

Alt i alt en virkelig pæn kollektion, som det kan være svært at vælge blot en enkelt neglelak fra. Men så er det heldigt, at alle seks nuancer faktisk godt kunne gå hen og blive helt gode investeringer, fordi de ikke sådan bare går af mode.


Essie fall collection 2015 forhandles bl.a. hos Matas.

ANNONCE
essie fall collection 2015
Del

Seneste nyt

Annonce