Aniston

Så kan den julemåned bare komme an!

Der er linet op med julehygge for børn og for voksne.

Ved denne tid har vi de seneste par år skrevet pakkelister, vekslet penge og er så småt begyndt at tælle ned til afrejse. 

I år går turen dog (desværre!!) ikke til Australien til jul. Den lille familie skal fejre helt almindelig dansk jul, og selvom vi også de seneste år har haft juletraditioner i løbet af julemåneden, så husker Lillemanden ikke for alvor, hvordan man juler den på dansk. 

Lige nu er vi dog ved at geare helt op til julemåneden. Mange af julegaverne er faktisk allerede købt, nissens besøg og tilhørende gaver i sokken er ved at blive indkøbt og planlagt, og vores julekalendre er allerede i hus. Hvis der nemlig er noget, vi har tradition for, så er det at julehygge maks i de 24 dage, der er, fra 1. december og til juleaften.

I år skal det ikke være anderledes, og hjemmet er allerede spækket med rendyrket julehygge til samtlige 24 dage! Den slags kan man nemlig ikke gøre for meget i!

Sigurd Barrett og et julemysterie
Der er ikke nogen af os, der nogensinde har været synderligt meget til Sigurd Barrett, når han er tonet frem på vores tv. Men vi har virkelig smag for hans dygtige skriverier.

Efter at have læst "Sigurd fortæller om de græske guder" mere end en gang, glæder vi os rigtig meget til at læse Sigurd Barretts helt nye julebog, som består af 24 kapitler - et til hver dag fra 1. til 24. december.

"Detektiv Dunkeldirk og julemysteriet" er en julekrimi i 24 afsnit, som skal dyrkes maksimalt hver aften ved godnatlæsningen! Og hvis der er behov for at genhøre dele af historien, så kommer bogen med en kode til en lydbog med oplæsning og sange.

Nuij, hvor det bliver hyggeligt (og måske også lidt uhyggeligt?) der under dynen!

"Detektiv Dunkeldirk og julemysteriet" er skrevet af Sigurd Barrett og udgivet af Politikens Forlag.

LEGO-tosserier til 24 dage
Hvis Lillemanden ikke skulle have en LEGO julekalender, hvem skulle så egentlig? Min lille LEGO-tosse har i år ønsket sig LEGO Star Wars julekalenderen, så den har han fået. Lillemanden mente nemlig, at LEGO City julekalenderen lignede den fra sidste år ret meget, hvilket han vist godt kan have ret i.

Sidste år lavede vi et helt lille LEGO-univers, der bare blev større og større for hver dag, og der er desuden noget virkelig hyggeligt ved at sidde og bygge en lille minifigur eller dims hver morgen inden børnehaven. Det tager ikke mange minutter, men for små LEGO-entusiaster er det en konge måde at starte dagen på.

LEGO Star Wars 75097 julekalender forhandles bl.a. i BR.

Karameller, man ikke kan få for mange af
Det er ikke kun min søn, der synes, det er hyggeligt at lukke en låge op hver dag. Det synes jeg faktisk også! Og det har jeg gjort lige siden, jeg var lillebitte.

I år skal jeg forkæles med intet mindre end de fantastiske karameller fra Karamelleriet, som de dygtige karameldamer fra Bornholm har puttet i den fineste juletræsformede julekalender!

Karamelleriet ligger ikke så langt fra os, og karamellerne er små bidder af himlen, hvis du spørger mig. Så det er NIKS PILLE for mændene. Det er mors julekalender! Basta!

Julekalenderen fra Karamelleriet forhandles bl.a. på Brammingborg.dk.

Herudover venter der også Lillemanden 24 besøg af nissen, der både har lidt legetøj, usundt og sundt slik med, samt en RitterSport julekalender med en mini RitterSport til hver dag. Kender jeg ham dog ret, glemmer han nok at spise rigtig mange af dem, men så er der et lager til fredagsslik i køleskabet.

Vi skal i øvrigt alle tre hygge med hver vores skrabejulekalender. Og hvis vi vinder en af de store præmie, skynder vi os at købe en flybillet til Australien!! 

ANNONCE
Så kan den julemåned bare komme an!
Del

Seneste nyt

Annonce