Aniston

Så fine forårssager fra GOSH

Perfekte små tilføjelser til beautysamlingen.

Det er tid til at finde foråret frem i garderoben og i makeuppen. Og i virkeligheden har GOSH netop lanceret tre fine forårsnyheder, som, jeg synes, emmer så meget af forår, at de lige er det, der skal til, for, at makeupsamlingen skriger: Klar-parat-forår!

GOSH Eyelight Trio 002 Fairytale indeholder lige tre farver, som kan blendes til den perfekte lette og forårsfine øjenmakeup. Farverne er virkelig nemme at arbejde med, og resultatet bliver lyse, fine øjne. Lægger man den lyseste farve helt inde ved næseryggen åbnes øjet for alvor op, og øjnene kommer til at skinne om kap med forårssolen.

Noget, der ikke skal skinne om kap med solen, er dog huden. GOSH Primer Plus+ hjælper huden til at se mat og jævn ud, og den er oven i købet rigtig god at arbejde med, fordi den er mere cremet end de fleste andre primere. Den kan bruges under makeuppen eller til at duppe på i løbet af dagen, hvis der lige skal et quick fix til. Herudover indeholder den sne-alge, som, efter sigende, skulle være en foryngende ingrediens. Den slags siger man aldrig nej tak til.

GOSH Forever Lip Shine 002 Sweet Moments er helt sikkert en ny favorit til læberne. Den giver en let, skinnende farve, som er helt frisk at se på, og så er den simpelthen så rar og blød at arbejde med på læberne. Ingen udtørring og masser af fin, let farve til forårslæberne.

Klart tre anbefalelsværdige produkter, hvis de mere tunge vinterlige nuancer skal skiftes ud til fordel for noget mere forårsfint.


GOSH Eyelight Trio (89,95 kr.), GOSH Forever Lip Shine (89,95 kr.) og GOSH Primer Plus+ (139,95 kr.) forhandles bl.a. på Magasins webshop.

ANNONCE
Så fine forårssager fra GOSH
Del

Seneste nyt

Annonce