Falder trygt i søvn med Rønsbøl
... Og vågner med dejlig frisk og gennemfugtet hud.
Man skal ikke være så bange for simpelthen at sove med sin maske, selvom der står på den, at den skal tages af efter 10-15 minutter.
Jeg gør det med de fleste af mine fugtgivende masker, og når de får lov til at arbejde og gøre det, som de nu gør, i hele 7-8 timer i træk, så får man altså også et langt bedre resultat og vågner med en dejlig frisk og fugtet hud morgenen efter, hvilket er en ganske fortræffelig følelse.
Lige nu er jeg fuldstændig afhængig af Rønsbøls Clinic Aqua Mask. Jeg kan ganske enkelt ikke gå i seng uden, og faktisk er det svært at sætte ord på, hvor fantastisk, jeg egentlig synes, den er. Men jeg vil forsøge alligevel.
Masken fra Rønsbøl er helt tynd i konsistensen. Den er dejlig kølende på huden og tilfører masser af næring til tør og træt hud.
Så mens jeg ellers ofte er vågnet op med helt udtørret hud om morgenen, så vågner jeg nu med en dejlig gennemfugtet hud, der lige har fået et boost natten over. Derfor ryger den simpelthen også på hver evig eneste aften lige nu!
Clinic Aqua Mask fra Rønsbøl kan i øvrigt også bruges som serum i løbet af dagen, hvis man vil booste og gennemfugte huden med citrusekstrakter, sukkermolekyler, essentielle aminosyrer, mælkesyrer og carbamid i løbet af dagen.
Et par gange om ugen, og når jeg lige har tid og husker det, peeler jeg desuden ansigtet med Rønsbøl Peeling Serum, som sørger for, at huden har bedre mulighed for at optage den fugt, som jeg tilfører med Aqua Mask.
Det er to helt uundværlige - naturligvis uden parfumer, parabener og kunstige farvestoffer.
BTW ... Det er iøvrigt nok ikke alle masker i hele verden, du bare kan sove med. Men de fleste fugtgivende masker kan man altså godt hoppe i seng med - også selvom den anbefalede tid på emballagen er et vist antal minutter. Men rådfør dig evt. der, hvor du køber din ansigtsmaske.
Rønsbøl Clinic Aqua Mask og Rønsbøl Clinic Peeling Serum forhandles til hhv. 295 kr. og 395 kr. på bl.a. Rønsbøls egen webshop.