Aniston

Hårpleje som man skal lade stå på hylden i ny og næ

Den nye Dove virker - men kun til en vis grænse.

Du har sikkert set det? Dove har lanceret en ny hårplejeserie, som bl.a. forhandles i supermarkedet. Jeg havde egentlig efter cirka en uges brug afskrevet den som værende egnet til mit hår, selvom den ene variant i serien lød som om, den var udviklet til netop mit tynde og skandinaviske hår.

Det første møde var dog faktisk helt fint.

Den nye Dove Oxygen Moisture-serie dufter for det første behagligt mild (meget mindre, end man forventer af Dove), shampooen vasker håret rent, balsammen gør det blødt og nemt at styre, og alt i alt fik mit hår fin glans uden, at det føltes tungt.

Men efter nogle dages brug skete der noget. Mit hår begyndte at kruse flere steder, hvilket det ellers aldrig gør, og lige over ørerne gik det helt banzai og blev stift og stridt. Tre dage gjorde hårplejeserien altså, hvad den lover: Gav mit fine skandinaviske hår fugt og pleje - uden at tynge det. Herfra gik det dog mindre heldigt. 

Da jeg undrende begyndte at undersøge sagen (jeg fik hjælp af frisørkyndige Dorte samt Google) omkring, hvad der egentlig var galt med Dove Oxygen Moisture ift. mit hår, opdagede jeg, at det faktisk måske var et godt tegn, at håret krusede. Det kan nemlig tilsyneladende betyde, at mit hår har fået nok af den reparation, som netop denne hårplejeserie kan give, og at jeg derfor skal holde en pause. 

Kort fortalt, og måske knap så teknisk, indeholder Doves nye Advanced Hair Series specialudviklet silikone. Denne silikone går ind og reparerer håret. Når håret så er repareret, kan det ikke absorbere mere af den specielle silikone, og så er det, at håret kan føles stift og underligt. Det betyder, i princippet, at håret har det rigtig fint, og at man kan gå over til en almindelig, plejende shampoo igen.

Ergo ... Mit hår blev måske kruset og underligt, fordi det faktisk havde det for godt?! 

Løsningen har derfor været, at jeg simpelthen skifter lidt. Dove Oxygen Moisture shampoo og balsam i et par dage og så en almindelig god shampoo og balsam i nogle dage. På den måde føles mit hår altid dejlig sundt og er nogenlunde regerligt.

Hvis det ovenstående skulle påvises 100 pct., skulle jeg naturligvis have foretaget en håranalyse, men metoden virker for mig og mit hår, og så er jeg sådan set godt tilfreds.

Vil du i øvrigt selv hoppe ud i Dove Oxygen Moisture shampoo og balsam, så være obs på, at shampooen er ret tyk at få ud af tuben. Derfor bliver man også lidt overrasket, når man efterfølgende griber balsammen, som er meget tyndtflydende ift. til. Så er du advaret og laver ikke det samme stunt som mig og fylder bruseren med balsam de første par gange, du bruger serien ;-)


Hele serien fra Dove er i handlen nu under navnet Advanced Hair Series. I serien findes Dove Oxygen Moisture shampoo, balsam og hårkur samt Dove Pure Care Dry Oil shampoo og balsam. Oxygen Moisture er velegnet til fint skandinavisk hår, mens Pure Care Dry Oil egner sig til tørt og skadet hår. Serien forhandles bl.a. i supermarkeder til priser fra 49,95 kr.

ANNONCE
Hårpleje som man skal lade stå på hylden i ny og næ
Del

Seneste nyt

Annonce