Aniston

Think Dirty App

Den grusomme sandhed om badeværelseshylden.

Jeg har aldrig været hysterisk med de produkter, jeg omgiver mig med i hverdagen. Jeg køber uparfumeret, når jeg kan, men ellers bruger jeg de produkter, som, jeg lige synes, er rare, og som der er til rådighed i den lokale Matas, Illum eller supermarkedet.

Tidligere i dag fandt jeg dog en app, som mest af alt bare er interessant. Det er jo ikke sådan, at jeg går med skyklapper på, så jeg ved godt, at visse ting på min badeværelseshylde kan være allergifremkaldende eller på anden måde indeholde ting, som potentielt kan være skidt for mig og min krop.

App'en Think Dirty sætter dog fingeren på, hvor skidt eller godt det enkelte produkt egentlig er - og det på en skala fra et til ti.

Man scanner ganske enkelt sine produkter eller indtaster dele af produktets navn i app'en, og så fortæller app'en, hvad der kan være galt med dette specifikke produkt. 

Den tager hver enkelt ingrediens og viser, om det er en "clean", "half'n'half" eller decideret "dirty" ingrediens.

Min badeværelseshylde viste sig at være en 6'er efter, at jeg havde scannet en Carmex Original Lip Balm (5), en Aesop Mandarin Facial Hydrating Cream (5), en Dr. Hauschka Almond Body Moisturizer (9), en Lucas' Papaw Ointment (5), Davines Absolute Beautifying Potion (5) og en Tea Tree Skin Clearing Foaming Cleanser fra The Body Shop (5). 

Flere af mine produkter, som er danske, var ikke i app'en, så dem kunne jeg ikke tilføje til regnestykket, men der ligger i alt små 250.000 beautyprodukter i app'en, hvilket gør den ret brugbar, når man står i Matas og skal vælge.

Nysgerrig? Søg på Think Dirty i App Store.

ANNONCE
Think Dirty App
Del

Seneste nyt

Annonce