Smoky Poppy
Lidt forbudt, lidt sexet og helt limited edition.
The Body Shop er kendte som dem, der tør bruge "forbudte" ingredienser, og som slipper så fint af sted med det. På listen over de meget specielle ingredienser, som The Body Shop ynder at putte i hudplejen, er bl.a. hamp og absint og nu også valmue, som jo er berygtede pga. sammenhængen med opium. Men mon ikke også de slipper godt af sted med denne nye hudplejeserie, som går under navnet Smoky Poppy, og som altså indeholder ekstrakt fra valmuer og dermed ikke noget, som man kan blive hverken bedøvet eller skæv af.
Tværtimod markedsfører The Body Shop den nye limited edition Smoky Poppy-serie som den mest forførende serie, The Body Shop nogensinde har lanceret, og det lover jo meget godt! Hudplejeprodukterne i Smoky Poppy-serien har da også en sød og indbydende duft - uden at den er hverken kvalmende eller for intens. Den er faktisk utroligt behagelig.
I serien lanceres bl.a. de første bath bombs fra The Body Shops hånd samt flere makeupnyheder. Herudover har The Body Shop gjort det, de er bedst til og mest kendte for, nemlig brugt krudtet på kropspleje i form af bl.a. en skøn scrub, body lotion, body butter, samt en duft, som har fået navnet Forbidden Flower, apropos.
Det er fine sager, der dufter virkelig skønt, og som i øvrigt kun er i The Body Shops butikker i en begrænset periode.
Smoky Poppy forhandles hos The Body Shop til priser fra 60 kr.