Aniston

Lindring til solbrændt hud

Aloe vera-produkterne fra The Body Shop lindrer og køler følsom hud.

SÅ kom sommeren for alvor til Danmark. Det betyder sol, udehygge og farve på den blege hud.

Forleden var jeg dog så uheldig at blive en smule forbrændt på skuldrene. Jeg havde ellers helgarderet mig med en faktor 25, troede jeg ... Men efter at have siddet i solen i en del timer med mine skuldre, der ellers oftest er pakket ind, ja så kom jeg altså hjem med let rødlige skuldre.

Men det var en kærkommen anledning til at kaste mig over aloe vera-produkterne fra The Body Shop.

I serien findes både en body butter og en dagcreme med solfilter. Begge har en dejligt kølende effekt på grund af indholdet af aloe vera, som jo er kendt som fugtgivende og lindrende.

Aloe Body Butter har samme konsistens som de øvrige Body Butter, den er helt uden duft, hvilket, jeg synes, er rigtig rart. Og så er den god til hud, der trænger til fugt efter en hel dag i solen. Den må gerne opbevares på køl, hvilket giver en ekstra kølende effekt. Ahhh ...

Føles kinderne i øvrigt lidt stramme, er Aloe Soothing Moisture Lotion SPF 15 oplagt at bruge. Det er en både mild og let kølende ansigtscreme, der beroliger og lindrer ansigtshuden.

Så kan sommeren bare komme an - men jeg husker nu alligevel et ekstra lag solcreme næste gang!


The Body Shop Aloe Body Butter med Community Fairtrade aloe vera koster 170 kr. og Aloe Soothing Moisture Lotion SPF 15 koster 145 kr. Begge forhandles hos The Body Shop.
ANNONCE
To gode produkter til hud, der har brug for mild og kølende pleje. - Lindring til solbrændt hud To gode produkter til hud, der har brug for mild og kølende pleje.
Lindring til solbrændt hud
Del

Seneste nyt

Annonce