Aniston

Behageligt bekendtskab

Små kugler, stor velvære.

Efter vores tur Down Under, hvor næsen fik lidt ekstra sol (på et godt lag solcreme), og flyturen sugede alt, hvad der hed fugt ud af min hud, har specielt ansigtet haft en tendens til at føles lidt "stramt". Min sædvanlige lidt fedtede, kombinerede hud har været tør og har haft brug for ekstra pleje. De små rynker, der jo, desværre, viser sig med årene, har føltes dybere (specielt én lige ved siden af munden - argh!), og min hud har i det hele taget teet sig, som den faktisk aldrig har gjort før. 

Men ... Den slags kommer vel med alderen, om man vil det, eller ej. Jeg har accepteret det, men jeg har alligevel tænkt mig at gøre alt, hvad der står i min magt for at sløve processen.

Jeg besluttede derfor hurtigt for en tid at lægge min sædvanlige morgen- og aftenhudpleje på hylden for i stedet at prøve et alternativ: NIVEAs nye Q10Plus Anti-Wrinkle Serum Pearls - blandt andet. Og den har faktisk formået at gøre underværker i løbet af få dage. Den lille og meget irriterende rynke er der stadig, men min hud føles langt mindre stram, end den ellers har gjort. 

Q10Plus Anti-Wrinkle Serum Pearls er en almindelig serum, som man bruger under sin dag- og natcreme. Helt almindelig er den dog alligevel ikke, da den indeholder en absurd høj koncentration af co-enzym Q10, som er et enzym, der findes naturligt i huden, men som bliver mindre med årene. Når mængden af Q10 falder, har hudcellerne mindre beskyttelse, og slaphed og rynker får bedre vilkår. Derfor kan det være en god idé at tilføre Q10 til huden med alderen.

Samtidig er det ikke en creme, der er i den lille pumpedispenser. Det er kugler, som bliver mast flade, når de kommer ud. Når man trykker på pumpen, opløses Q10'en og blandes med en såkaldt hydro-gel, og på den måde aktiveres serummen. Det lyder meget fancy, men det er "bare" en cremet konsistens, der kommer ud. 

Q10Plus Anti-Wrinkle Serum Pearls, der i øvrigt også indeholder hyaluronsyre og kreatin, har dog en udsædvanligt behagelig konsistens, og den trænger meget hurtigt ind. Faktisk er den helt sikkert blandt de mest behagelige serum, jeg endnu har haft fingrene i. 

Hvis jeg skal sætte en finger på noget, så er det duften, som mest af alt minder lidt om en herreparfume blandet med en billig creme, hvilket i min verden ikke er en behagelig duft. Men cremen dufter faktisk kun, lige når man påfører den, og så "fordufter" den igen, og den er derfor til at leve med.


Q10Plus Anti-Wrinkle Serum Pearls forhandles hos den sædvanlige NIVEA-forhandler til 149,95 kr.

ANNONCE
Behageligt bekendtskab
Del

Seneste nyt

Annonce