Aniston

Tre gode til markante bryn

Den gode, den effektive og den virkelig seje.

Tre gode til markante bryn

Efterhånden har de fleste kvinder vist fundet ud af, at der skal kulør og fylde på brynene.

Rigtig mange beauty brands har også taget tendensen op, og det vælter frem med makeupprodukter, som er designet til at fremhæve bryn.

Jeg har dog tre favoritter, som jeg skifter lidt imellem afhængig af, hvilken effekt jeg vil have. 

Maybelline Brow Drama
Gode gamle Brow Drama har efterhånden eksisteret i nogen tid. 

Maybelline var blandt de første til at sende et produkt i handlen, som alle kan finde ud af at bruge, og som fremhæver brynene ganske effektivt og ekstremt nemt. Den har derfor boet hjemme hos mig lige siden, den blev lanceret.

Brow Drama er oplagt, hvis man blot vil have lidt fylde på brynene og ikke nødvendigvis har hverken tid eller evner til det helt store show.

Den fungerer som en mascara til brynene og farver og former dermed blot hårene, så disse får mere fylde og dermed bliver markeret.

Det er ikke for sjov, at Maybelline Brow Drama vandt Danish Beauty Award sidste år.

Maybelline New York Brow Drama forhandles bl.a. hos Matas til 79,95 kr.

L'Oréal Brow Artist Genius Kit
L'Oréal Brow Artist kræver en smule mere tid og måske snilde end Brow Drama, men man får til gengæld også et mere markant resultat, som bare sidder dagen lang. 

Brow Artist er et genialt lille sæt bestående af en voks, brynpudder, en vinklet pensel til voks og pudder samt en brynbørste, som man kan forme brynene med. Derudover indeholder sættet også verdens mindste pincet til det evt. løsslupne bryn. 

L'Oréal Brow Artist giver et super flot og markeret resultat, og jeg er sikker på, at L'Oréal nok skal gå sin sejrsgang verden over med dette perfekte lille brynsæt.

L'Oréal Paris Brow Artist Genius Kit forhandles bl.a. hos Matas til 129,95 kr.

NYX Cosmetics Eye Brow Gel
Er man lidt mere modig og dristig, og vil man have et fyldig, markeret og snorlige brynlook, er NYX Cosmetics helt nye Eye Brow Gel et super produkt. 

Eye Brow Gel kommer i en tube og er en lidt tyk og let stiv gel, som man lige kan fordele lidt af på håndryggen, inden man går i krig med at pensle den på brynene.

Der skal blot bruges ganske ganske lidt Eye Brow Gel for et super fyldigt resultat. Til gengæld har den masser af wow effekt!

I modsætning til de to ovenstående følger værkstøjet til at fordele Eye Brow Gel ikke med produktet. Det er dog blot at gå ud og købe en rigtig god brow pensel og evt. også en såkaldt "spoolie" børste - altså sådan en, der minder om en mascarabørste, men som man kan bruge til at forme brynene med.

NYX Cosmetics Eye Brow Gel forhandles på NYX Cosmetics nordiske webshop til ca. 79 kr.

Min generelle anbefaling ift. brynprodukter er i øvrigt, at man ikke automatisk tænker, at sort er vejen frem.

Det kan godt være, man aldrig ville købe andet end en sort mascara eller eyeliner, men er man almindelig skandinavisk i huden, så kan det være en rigtig god idé istedet at skele til de forskellige brune nuancer, som alle brynprodukter laves i. 

De giver et meget fyldigt resultat, selvom de er lys- eller mellembrune, og helt sorte markerede bryn kommer meget nemt til at se alt for voldsomme ud til en med almindelig skandinavisk hud og hår.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce