[Anmeldelse]: Aldrig uden dig
Psykopatisk svær at lægge fra sig!
Kender du de der bøger, der bare tager fusen på dig? Jeg havde godt bemærket, at Harriet Lanes roman "Aldrig uden dig" var blevet kaldt et psykodrama, overraskende og en foruroligende psykologisk thriller.
"Aldrig uden dig" begynder dog som en meget sød lille roman om Frances, der en tilfældig aften bliver vidne til en soloulykke i en skov, da hun er på vej hjem til London på en regnfuld aften. Hun stiger ud af bilen og bliver den sidste, som føreren af bilen taler med, inden hun dør af sine kvæstelser.
Frances' liv, der primært består af et lidt intetsigende arbejde på en bogredaktion, fortsætter. Men en dag bliver hun kontaktet af politiet, som anmoder om, at hun mødes med den afdøde kvindes familie. Hun siger først nej, men herefter indvilliger hun alligevel i at mødes med de efterladte - heriblandt også afdødes mand, den tilbedte forfatter Laurence Kyte.
Qua Frances' arbejde kender hun naturligvis Kyte, og hans berømmelse er noget, der fascinerer hende.
Efter sit møde med familien bliver hun da også efterhånden dus med hele familien. Jo mere hun bliver flettet ind i Familien Kyte, des flere spændende muligheder åbner sig også for hende - både socialt og på jobbet. Og Frances viser sig efterhånden som noget mere beregnende, end man som læser havde forestillet sig.
"Aldrig uden dig" er, som udgangpunkt, en sød og fin historie. Men den har den særlige krølle, at Frances udvikler sig til at være noget af en psykopat - ikke direkte, men godt og grundigt mellem linjerne. Det er delikat og gennemtænkt. "Aldrig uden dig" kræver derfor også lidt af sin læser, hvilket gør den svær at lægge fra sig.
"Aldrig uden dig" er skrevet af Harriet Lane og udgivet af Gads Forlag.