[Anmeldelse]: Kapgang
Socialrealisme fra værste og bedste skuffe.
70'erne var et godt årti at være ung (vil jeg tro) ... Der var godt gang i den seksuelle frigørelse, og selvom forældrene holdt traditionerne i hævd, så var der alligevel noget elastik til, at man kunne være sig selv og forme sin egen person efter forgodtbefindende.
Den slags kan naturligvis også skabe forvirring. Er man eksempelvis gay eller straight? Skal man gå til kapgang eller ej?
14-årige Martin fra Sdr. Omme er i 1976 byens absolut bedste til kapgang. Da han en dag kommer hjem fra endnu en sejrrig kapgangs-dag, er hans mor død af blodkræft. Det er gået meget stærkt, og det kommer bag på både Martin, hans far og storebror. De har været meget afhængige af moren i dagligdagen og skal nu selv lave mad, gøre rent og få hverdagen til at køre.
Det tvinger Martin til pludselig at træde ind i de voksnes rækker. Han bliver konfirmeret, får sin første brandert, er for første gang vidne til konflikter i familien og er ret tæt på at få sin seksuelle debut - med enten en fyr eller pige. Det kommer sig vist ikke så nøje for Martin.
"Kapgang" af Niels Arden Oplev er baseret på Morten Kirkskovs roman. Den skildrer 70'erne, som de skal skildres. Der er ikke lagt så mange fingre imellem, og det hele er lidt beige, brunt og fyldt med båndoptagere og printede drengeunderbukser. Der er sex og gang i gaden i Sdr. Omme, og midt i alt det befinder Martin sig i sin spæde ungdom.
Det kan give sine slag, Men alt i alt går livet jo videre, og Martin må følge med.
På den ene side er skildringen af kapgængeren Martins liv og ungdom interessant og ærlig. På den anden side er den for direkte og balancerer på underlig vis mellem komedie og drama, hvilket gør "Kapgang" til en lidt besynderlig blanding af alt for meget. Den er udefinerbar og virker til tider formålsløs. Men undervejs er den også ganske underholdende, ja endda komisk.
"Kapgang" er udgivet af Nordisk Film og netop udkommet på dvd.