Aniston

[Anmeldelse]: Captain America - The Winter Soldier

Guf guf!

5 ud af 6 stjerner
[Anmeldelse]: Captain America - The Winter Soldier
Det kan og skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har og stort set altid har haft en særlig forkærlighed for superhelte - og måske specielt Marvels mange seje, stærke og dygtige superhelte, der gang på gang kan redde verden med deres helt særlige styrke.

Captain America har dog ikke været en af de Marvel-helte, der har optaget mig mest. "Captain America - The Winter Soldier" var dog alligevel en must-see, specielt efter at min kære ægtemand, der også har superhelte-mani, havde rost den til skyerne.

Steve Rogers, der er bedre kendt som Captain America, spilles endnu engang af Chris Evans, der bare passer rigtig godt til den heltemodige old-school superhelt, der endnu engang er trukket i Stars and Stripes for at redde nutiden. Thumbs up for castingen af hovedrolleindehaver, for det første.

Herudover thumbs up for at lave en toer, som fungerer rigtig godt, og som ikke er en kedelig nu-skal-vi-hive-folk-i-bio-fordi-vi-kan-fortsættelse af den første Captain America.

I virkeligheden kan "Captain America - The Winter Soldier" stå ret meget alene ift. etteren. Historien er nemlig en helt anden. Hele verdens skæbne ligger således i Captain Americas hænder, og hvis det ikke er spændende i sig selv, så ved jeg da ikke hvad.

Den blonde kaptain i striber og stjerner slår sig sammen med Black Widow fra The Avengers og en ny allieret, The Falcon, og til sammen går de til kamp mod det ondeste onde. Og det er spændende og action-præget fra start til slut. Det er desuden en sympatisk fortælling, fordi Captain America bare langt hen ad vejen er en duksedreng. Men en duksedreng med hjertet på rette sted og med en hårdslående næve og mange tricks i ærmet.


"Captain America - The Winter Soldier" er udkommet på BluRay og DVD i dag.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce