[Anmeldelse]: Ariana Grande - My Everything
Ariana Grandes nye album rammer alle de rigtige tangenter inden for musikken og byder på et flow af pop, dance og inderlige ballader.
'My Everything' er Ariana Grandes nyeste album, som kom på gaden her i august. Forventningerne til albummet var store efter hendes kommercielle succes med sit debutalbum 'Yours Truly', der udkom i 2013.
Albummets første-single 'Problem' kom ud et med brag og væltede hurtigt alt og alle af banen på hitlisterne verden over. Arianas samarbejde med den nyeste stjernekomet på rap-himlen, Iggy Azalea, bar frugt, og denne kombination var hurtigt med til at gøre forventningerne til 'My Everything' blev endnu højere. Mødet mellem dance-pop lyden og rap har og er stadig et meget populært virkemiddel i popmusikken igennem nyere tid.
Ariana forblev i den poppede boldgade med sit andet single udspil 'Break Free', der lige nu ligger højt på hitlisterne. Denne gang gik hun i samarbejde med den tyske producer og DJ, Zedd. 'Break Free' blev også et up-tempo popnummer, der er spilles flittigt på diskoterne verden over. Zedd har udtalt af, at da han hørte Arianas stemme uden at vide, hvem hun var, så ville han arbejde sammen med hende på et nummer.
'Break Free' fik også svenske fingeraftryk på sig, da den svenske producer Max Martin har været med tracket.
'Love Me Harder' bliver den næste single fra albummet, og her er Ariana også i samarbejde med en anden kunstner, nemlig The Weeknd. Singlen kommer på gaden i slutningen af september, og det er ligeledes et dance-popnummer, der har potientiale til at blive endnu hit i Arianas hitparade.
Ariana Grande har mange jern i ilden og har på sidelinjen også samarbejdet med Jessie J og Nicki Minaj på hitsinglen 'Bang Bang'. Den dynamiske trio er også at finde på hitlisterne med dette nummer. Dog er det ikke en single fra 'My Everything' men derimod første-singlen for Jessie J's kommende album. Men derfor har succesen alligevel smittet af på alle tre artister, der har alle har helt nye udgivelser på gaden eller noget på vej.
Nu har jeg lyttet til 'My Everything' den sidste måneds tid, og der er mange overraskelser på albummet. Indtil videre har det været up-tempo sangene, der er blevet til singler, men albummet rummer lige så mange ballader, som Ariana også formår at mestre ganske fint.
Ariana er blevet udpeget til at være Mariah Careys arvtager, og dette kunne godt gå hen og blive meget rigtigt. Mariah er stadig den bedste kvindelige sangerinde nogensinde og er langt fra gået på pension, men Ariana har nogle af de samme kvaliteter i sin stemme. Hun kan performe på hele registret og har en meget let genkendelig stemme. Det kunne derfor være en afveksling, hvis en af de mere stille numre fra albummet blev promoveret som en kommende single.
Her er tracklisten til 'My Everything':
1. Intro
2. Problem – (Feat. Iggy Azalea)
3. One Last Time
4. Why Try
5. Break Free – (feat. Zedd)
6. Best Mistake – (feat. Big Sean)
7. Be My Baby – (feat. Cashmere Cat)
8. Break Your Heart Right Back – (feat. Childish Gambino)
9. Love Me Harder – (Ariana Grande & The Weeknd)
10. A Little Bit Of Your Heart
11. Hands On Me – (feat. A$AP Ferg)
12. My Everything
'My Everything' får 4 stjerner fra mig for sit dynamiske og alsidige genreindhold. Den rummer en musikalsk buffet, som de fleste kan forholde sig til. Om man så er til de stille ballader eller de fede dansenumre. En af mine personlige favoritnumre er balladen 'Best Mistake', som Ariana synger med rapperen Big Sean. Men generelt rummer 'My Everything' noget for enhver smag.