Aniston

Danish DeeJay Awards 2012

Klubmusikken fejret med manér.

Foto fra ddja.dk - Danish DeeJay Awards 2012 Foto fra ddja.dk
Den røde løber var skiftet ud med den grønne. Dette års DDJA er netop løbet af stablen, og det var en aften med glitter, musik og festglade mennesker.

Ballerup Super Arena var fyldt til bristepunktet med kendte og musikelskere til en brag af en aften. Det hele gik løs fra kl 18, hvor der var preparty med bl.a. opvarming af Mads Bladtkramer, DJ Dex og DDJA Battle finalen!
ANNONCE
Kato på den grønne løber. Foto: Christina Jensen - Danish DeeJay Awards 2012 Kato på den grønne løber. Foto: Christina Jensen
Glitter og Glam
Arenaen var allerede godt fyldt op før selve showet skulle gå igang kl. 20, og de kendte begyndte at komme i en lind strøm på den grønne løber.

Aftenes nominerede kom på løberen og talte alt fra deejays til de hotteste kunstnere, der dominerer dansegulvene, herunder bl.a. Kato, Medina, Nadia Malm med Svenstrup & Vendelboe og Lucy Love. Ligeledes troppede en masse andre store navne indenfor musikken og reality personligheder også op og prydede løberen.

Prisfesten blev guidet igennem af værten Thomas Warberg, som også var vært i 2011. Den sjove og sprudlende komiker styrede slagets gang med morsomme input og energifyldte kommentarer hele aften igennem.
ANNONCE
Foto fra ddja.dk - Danish DeeJay Awards 2012 Foto fra ddja.dk
Aftenens store vindere
Medina løb af med to af aftenens vigtigste priser nemlig Årets Danske Artist og Årets Danske Album med albummet 'For Altid'.
Men også Kato måtte op på podiet et par gange sammen med Ida Corr, Camille Jones og Johnson med hittet 'Sjus'. De vandt nemlig i kategorierne The Voice Clubbing-Prisen, DK-Prisen og Dancechart.dk-Prisen.

På Deejay-fronten var de store vindere Noir for Årets Danske DeeJay som også blev Årets Danske Producer. Årets Mainstream-DeeJay blev Anders K og Årets Upfront-Deejay blev FLIP.

Der uddeles også priser for bedste diskotek og event og disse blev henholdvis CLUB RETRO i Odense og det populære SENSATION INNERSPACE i København.

Kim Schumacher DeeJay-Prisen, som også er en ærespris blev givet til Henrik Marquardt (Phase 5). Og den nye ærespris Kjeld Tolstrup-prisen blev givet til SHANGHAI.

Den komplette vinderliste kan ses på DDJA.DK
ANNONCE
Scenen glødede
Igennem hele aftenen var der hotte optrædener fra både de nominerede og andre stjerner.

Nogle af de mest mindeværdige på være da Suspekt gik på scenen med nummeret 'Klaus Pagh' og han havde nonner som backupdansere, der langsomt strippede mere og mere tøj af som nummeret skred frem! 

En af dem der også fik godt gang i publikum var Clemens, der sang sin nye single 'Ingen Kender Dagen'. Michael Rune gav gav ligeledes los med din saxofon sammen med Nadia Gattas på nummeret 'Min Indre Stemme'. I slutningen af aftenen kom Svenstrup & Vendelboe også på scenen sammen med Nadia Malm med de to klubhits 'Dybt Vand' og 'Glemmer Dig Aldrig'.

After Party!
Der var ikke sparet på noget, da DDJA blev slukket med et brag af en efterfest. Selveste Martin Solveig gav den gas i to timer ved dj-pulten. Festen sluttede med manér og hvis man ikke havde ømme fødder og hæs stemme så måtte noget være gået helt galt.

Danish Deejay Awards 2012 leverede varen BIG TIME!

Læs meget mere om DDJA på DDJA.dk
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce