Aktivisme, ildsjæleri og utroligt meget omtanke
Det ender ofte med, at jeg omtaler de af The Body Shops produkter, som gør et særligt indtryk på mig, fordi de på den ene eller anden måde er gode. Men der er så meget historie og så meget mere end "bare" produkterne ved netop The Body Shop. Ting, som jeg kender til, fordi jeg også får historien bag produkterne og ingredienserne. Men også ting, som jeg egentlig sjældent får sat fokus på.
For et par uger siden var jeg inviteret til en temmelig hemmelig lille eftermiddagsseance hos The Body Shop.
Nu er det sådan, at jeg altid ser frem til at være sammen med folkene fra netop The Body Shop, fordi de oser af glæde for det, de laver, de er ildsjæle, de tror på det, de gør, og så lever Anita Roddicks, som var stifteren bag The Body Shop, aktivistiske sjæl stadig i bedste velgående hos dem. De tror nemlig på, at de kan gøre en forskel, og de gør deres for også at gøre en forskel for både mennesker, natur og dyr rundt omkring i verden.
Grunden til, at alt var meget hemmeligt netop den eftermiddag, var dog, at The Body Shop nu går skridtet videre.
I anledningen af The Body Shops 40 års fødselsdag i år fejrer The Body Shop nemlig ikke kun sig selv. De tager også deres mission til nye højder og vil derfor forpligte sig til at blive verdens mest etiske og bæredygtige globale virksomhed. Intet mindre!
Det lyder jo i sig selv helt vildt, men med The Body Shops helt nye mål og ambition, der går under navnet "Enrich Not Exploit", vil det globale beauty brand bl.a. fordoble antallet af Community Fair Trade ingredienser fra 19 til 40 ingredienser, og på den måde hjælpe de små lokalsamfund, der producerer ingredienserne,
De vil også give en hjælpende hånd til 40.000 økonomisk sårbare mennesker rundt omkring i verden ved at hjælpe dem til at finde et arbejde. Og så vil de investere 250.000 timer i at berige biodiversiteten i lokalsamfund, hvor der er behov for det.
The Body Shop vil også sikre, at alle naturlige ingredienser i deres produkter kan spores og er bæredygtigt dyrket. De vil bygge bio-broer, sikre at størstedelen af deres emballager ikke indeholder fossile brændstoffer samt forsyne alle The Body Shops butikker i hele verden med grøn eller CO2-neutral energi.
Alt dette (og i øvrigt meget mere) vil The Body Shop nå inden udgangen af 2020.
Selvom The Body Shop allerede har gjort utroligt meget for de små fattige lokalsamfund rundt omkring i verden, har været med til at sætte streg under, at det ikke er ok at teste skønhedsprodukter på dyr samt protesteret imod bl.a. sex trafficking, så vil "Enrich Not Exploit" være den mest ambitiøse kampagne, de nogensinde har kastet sig over. Faktisk forventer de at engagere intet mindre end 8 millioner mennesker i den.
Efter at have smugknebet en lille tåre over de rørende projekter, jeg fik præsenteret den eftermiddag, og have tilbageholdt en vild og voldsom og entusiastisk hujen en hel eftermiddag, gik jeg fra mødet med The Body Shop med en rigtig god fornemmelse i maven og med et håb om, at The Body Shop endnu engang kan være med til at sætte standarden for resten af deres industri.
Og hvad kan vi som forbrugere så gøre? Vi kan bl.a. stille krav, når vi køber den næste bodylotion eller læbestift eller for den sags skyld leverpostej og juice.
Men vi kan også starte i det små og støtte The Body Shops storstilede mission ved at købe den nye Limited Edition udgave af håndcremen Hemp Hand Protector og dermed støtte The Body Shop Foundation med 15 kr. Håndcremen koster en flad 100 kr. seddel, og for det får man en lille portion god samvittighed med i købet samt faktisk en rigtig klasse håndcreme, der er virkeligt god til tørre hænder.
Derudover er designet på cremen, som gadekunstneren EINE står bag, ret fedt og helt værdigt til en synlig plads på badeværelset eller kontoret, og man får desuden lov til at stemme på, hvad ens 15 kr., som The Body Shop donerer for hver solgt håndcreme, skal gå til.
Alt i alt synes jeg, det er ret lækkert og ret rart, og jeg er, selvom det er ambitiøse mål, slet ikke i tvivl om, at The Body Shop er aktivistiske ildsjæle nok til, at de når deres mål inden udgangen af 2020. Jeg hepper i hvert tilfælde på, at det nok skal lykkedes!
I øvrigt kan den lækre nye Limited Edition Hemp Hand Protector købes hos The Body Shop.