Aniston

Næsten spændstig igen

Hele mit "projekt olie-fri hudpleje" var et fint og ambitiøst projekt, der endte med præcis lige så uren hud, som jeg hele tiden har haft, men med en stribe kedelige fine linjer, som jeg ellers ikke havde haft - og som jeg i øvrigt heller ikke har lyst til at have endnu - samt ret tør hud, særligt om morgenen.

De oliefri cremer og øvrige ansigtsplejeprodukter er derfor definitivt stillet på hylden, og jeg er tilbage ved start, hvor jeg igen "bare" bruger det, der står på hylden, og som i øvrigt ikke kræver, at man leder i ind- og udland efter en creme, der ikke indeholder olier (for den slags er ikke bare noget, man uden videre hiver ned fra hylden i denne oliefikserede verden, kan jeg afsløre!)

Min hud er fugtet igen, og jeg vågner ikke længere op som en kedelig rosin om morgenen.

At jeg droppede mit projekt faldt tilfældigvis sammen med, at en af mine favoritserier fra The Body Shop blev udvidet med en række rigtig gode nye tilføjelser, hvilket var en oplagt mulighed for fluks at kaste mig over en test af disse.

De første produkter i Drops of Youth-serien kom i handlen hos The Body Shop for rundt regnet halvandet år siden, hvis jeg husker rigtigt. Siden blev den fantastiske Youth Bouncy Sleeping Mask introduceret, og med den seneste lancering må serien vist siges at være komplet.

I starten af året kom der nemlig to et halvt nye produkter på hylden i Drops of Youth-serien: En Youth Essence-Lotion, en Youth Cream og så blev Youth Concentrate, som jeg faktisk ikke havde prøvet tidligere, relanceret med en ny formulering.

Serien er på den måde blevet en komplet hudplejeserie med alt, hvad der hører til - og med ingredienser, som er specielt sammensat til moden hud.

Drops of Youth indeholder således hele tre typer stamceller fra hele tre modstandsdygtige planter: Edelweiss, strandmandstro og havfennikel. 

Det særlige ved netop de tre planter er, at de kan overleve nærmest ekstreme vejrforhold, og derfor skulle deres stamceller være særligt gode, når det handler om at udglatte fine linjer samt få huden til at føles mere spændstig.

Indrømmet! Jeg er ikke ekspert i hverken flora eller stamceller. Men jeg ved, at konsistensen på produkterne i Drops of Youth-serien for det første er utroligt rare at have med at gøre. Det er lette, fugtende produkter, der trænger hurtigt ind. Ja, faktisk er de nærmest sorbet-agtige.

For det andet så har produkterne helt klart fået min (indrømmet: selvforskyldt) kedelige og slappe hud tilbage i rette form igen. Og det ved blot en test på en måneds tid. 

Så til hud, der har brug for noget elasticitet og til at blive let strammet op igen, fungerer de der stamceller tilsyneladende bare!

I øvrigt er det meningen, at de tre nye produkter til sammen skal udgøre en typisk morgenhudplejerutine. 

Man starter med Youth Essence-Lotion, som forbereder huden og sørger for at lægge en god og aktiverende bund for de øvrige produkter (lidt a'la Elizabeth Ardens SuperStart). Dernæst bruger man naturligvis serum, som er Youth Concentrate med den nye formel med hele tre stamceller, og til sidst tilfører man fugt med Youth Cream, som er en helt let ansigtscreme, der trænger rigtig hurtigt ind. Faktisk har jeg flere morgener i løbet af testen påført en ekstra omgang af cremen, fordi min hud bare har suget den til sig på et splitsekund!

Men det kan helt klart anbefales lige at gå forbi den lokale The Body Shop og stikke fingrene i cremekrukkerne, så man kan mærke, hvor rar en konsistens hele serien har ... Og hvis du alligevel skal af sted, så husk at tage dine tomme emballager med, så genbruger The Body Shop dem nemlig ;-)

Drops of Youth forhandles hos The Body Shop.

ANNONCE
Næsten spændstig igen
Del

Seneste nyt

Annonce