Aniston

Lykken er ... #7

5 ting, som man kan være taknemmelig for juleaften.

Billedet er (desværre) ikke taget i min stue. Gid det var så vel ;-) Det er i stedet fra Hotel Stamford Grand Adelaide i Glenelg, hvor jeg tilbragte en del af min vinter sidste år. - Lykken er ... #7 Billedet er (desværre) ikke taget i min stue. Gid det var så vel ;-) Det er i stedet fra Hotel Stamford Grand Adelaide i Glenelg, hvor jeg tilbragte en del af min vinter sidste år.

Jeg er ikke god til at være negativ. Ikke så længe ad gangen i hvert fald. Jeg kan godt brokke mig, bevares. Men grundlæggende har jeg en positiv indstilling til livet. Og nu hvor vi i Danmark ikke fejrer Thanksgiving, så synes jeg, man passende kan bruge juleaften til at hylde alle de ting, man er taknemmelig for.

1) Min familie:
Jeg har det som blommen i et æg. Jeg vågner de fleste dage op med et smil på læben, fordi jeg har en familie der, i hvert fald langt de fleste dage, bare er dejlig at dele livet med.

2) Mit job:
Det har ikke altid været en dans på roser at være mig på arbejdsmarkedet. Jeg har oplevet sure jobs, en psykopatisk chef, en enkelt konkurs og en hylde, som ikke var min. Men nu hvor jeg har skabt min egen hylde, er det sjovt og givende at arbejde, og det betyder bare rigtig meget for ens generelle velbefindende.

3) Min by:
Indrømmet! Nogle dage er man træt af larm, busser, biler, sure cyklister og storbyræs i det hele taget. Men grundlæggende elsker jeg den København, og jeg ville ikke bytte min by ud med noget som helst. Med mindre naturligvis jeg kunne starte en filial af min PR-butik i Melbourne eller Brisbane. Så var jeg den, der var strøget ;-)

4) Min fleksibilitet:
Den fleksibilitet, jeg har i mit liv, hænger meget sammen med mit job og mit valg af job. Men ikke desto mindre trives jeg rigtig godt med den. Jeg elsker, at jeg selv kan bestemme over mit liv, og ikke, længere, har en chef, der skuler ondt til mig, fordi jeg skal gå tidligt. Til gengæld betyder min fleksibilitet også, at jeg stort set arbejder døgnet rundt - enten på det ene eller det andet. Men jeg er vild med det!

5) Dig:
En stor del af mit liv foregår jo også her på Aniston.dk. Derfor er jeg også taknemmelig for dig, som vælger at læse med og bruge en del af din tid lige her. Så TAK!

Og rigtig glædelig jul :-)

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce