De pæneste juleæsker fra Vichy
Julefristelse af den fine slags.
Lige nu sidder jeg og browser julegaver. Til min egen ønskeseddel og til dem, som jeg er på julegave med.
Og så dumpede der lige en mail fra Vichy ind i indbakken, hvor de da lige ville vise deres nye juleæsker, og så så man lige mig blive fristet. De er da bare rigtig fine!
Nu skal det hele jo ikke handle om udseendet, som man siger, men jeg er faktisk endnu kun stødt på Vichy-produkter, som var rare og effektive, og vintage-æskerne følger med, hvis man køber to Vichy-produkter inden for rense- og ansigtspleje.
Æskerne er designet af den franske designer Bertrand de Miollis med reference til Vichys historie som apotekterhudpleje og et fransk spa-sted. Billederne er fra 1930’erne, hvor Vichy blev til. Byen Vichy var dengang et populært feriemål, som folk besøgte pga. de beroligende behandlinger med Vichys termalske kildevand, samt et besøg på kasinoet og en spadseretur i den friske luft.
Vichys produkter og juleæsker forhandles på apoteket.