Prevage: Udglat linjer og rynker på et minut
Og det virker, sg*!
Der er botox, der er restylane, der er filler - og så er der Prevage!
Prevage Anti-aging Wrinkle Smoother er en nyhed fra Elizabeth Arden, som er knap så drastisk som en sprøjte, men som giver samme hurtige resultat, når det handler om at camouflere rynker og fine linjer.
I modsætning til det, man sprøjter ind i huden, sprøjtes Prevage udenpå huden. Prevage er nemlig blot en creme, som udspartler rynkerne ved hjælp af en særlig applikator. Til gengæld er den super effektiv til lige netop det. Den er nem at bruge derhjemme foran badeværelsesspejlet - både morgen og aften, hvis man har behov for det.
Jeg har testet Prevage on and off over nogen tid, og den holder 100 pct., hvad den lover, og det uden at det tager mere end 1 minut og 30 sekunder af min tid om morgenen.
Man drejer blot på applikatoren i toppen og trækker den ned langs rynken, alt imens man trykker ganske let på tuben, så den passende mængde kommer ud. Det ser ikke pænt ud i det første halve minut, men cremen lægger sig tilrette på huden og trænger ind i løbet af et minut, og derefter kan man gå videre med at lægge dagens makeup.
Straks efter påføringen af Prevage begynder silikonepulveret at udfylde og udglatte linjerne, mens polymerer strammer huden op. Alt i alt camouflerer Prevage rynken inden for ganske kort tid, og huden ser både yngre og glattere ud.
For det bedste resultat med Prevage er det i øvrigt vigtigt, at man slapper af i musklerne i ansigtet, og at man altså ikke står og laver alt for mange grimasser, når man har påført. Desuden skal serum og dagcreme være helt absorberet, inden man går i gang.
Elizabeth Arden Prevage er godt nok lidt af et mirakelmiddel. Men cremen gør naturligvis ikke, at man for evigt ser ti år yngre ud. Den udglatter dog rynker og fine linjer virkelig effektivt og med det samme, hvilket er fantastisk.
Prevage kan bruges morgen og aften, og har man brugt den i nogle dage og så holder pause i nogle dage, så kommer den irriterende rynke naturligvis stille og roligt igen. Så kan man lære ikke at springe over, hvor gærdet er lavest! ;-)
Elizabeth Arden Prevage Anti-aging Wrinkle Smoother forhandles bl.a. hos Magasin.