Parfumefri hverdag
Selvom vi danskere nok er mere parfumefri end de fleste, så udsættes vi alligevel for en del "skjult parfume" i hverdagen. Når vi overser parfumen på vores ellers naturlige ansigtscreme, når vi vasker hænder på job eller på en restaurant, og når vi træder ind i hjem eller butikker med parfume i luften.
Herhjemme er vi ikke hysteriske. Men vi vælger det parfumefri alternativ, når vi kan. Og fx. tøj, som vi har siddende på kroppen hele dagen, vaskes altid parfumefrit. Men derfor udsættes vi helt sikkert alligevel for en masse parfume, som vi slet ikke lægger mærke til.
Neutral, som står bag en lang række produkter, der gør det noget nemmere at leve den parfumefri livsstil, står nu også bag sitet Parfumefrihverdag.dk, hvor man kan teste sig selv, sin familie og sin hverdag og få belyst, hvor meget parfume man udsættes for i hverdagen.
Samtidig kan man få tips til, hvordan man nemt at reducere mængden af parfume, som man udsætter sig selv for på en helt almindelig dag - fx. kan man kigge efter Den Blå Krans, som er Astma-Allergi Danmarks allergimærke, der viser, at et produkt ikke indeholder parfume.
Den 26. september 2015 er desuden dagen, hvor der sættes fokus på Parfumefri Hverdag rundt omkring i landet.
Filmen nedenfor, som er en del af kampagnen, sætter det der med skjult parfume lidt på spidsen - men også lidt i perspektiv.