Aniston

Altan i hjemmet – giv dig selv rum

Altan i hjemmet – giv dig selv rum

Som bosiddende midt i byen kan det godt blive en smule presset i forhold til plads. Oftest er lejlighederne, både i og udenfor boligforeninger, ikke udstyret med en altan, der kan give de ekstra kvadratmeter af frisk luft, som man nogle gange savner i hverdagen.

Opsætning af altaner kan umiddelbart synes som en besværlig proces, der ville kræve meget dyrebar tid, men heldigvis findes der i dagens Danmark rådgivning, eksempelvis hos art-tek.dk, til hele procesforløbet for at gøre det så simpelt og ubesværet for dig som muligt.

Projektstart – sådan kommer du i gang
Som bosiddende i en boligforening virker det som udgangspunkt umuligt at få en altan op, men muligheden er der i den grad.

Det første punkt i processen er naturligvis at tage kontakt til boligforeningens bestyrelse, så de kan etablere et altanudvalg. Udvalget afklarer så derefter, hvor mange i foreningen, der ønsker at få sat en altan op. Dernæst kommer al det tekniske bureaukrati, som du ikke skal involveres i, men som består af den følgende proces:
 

  • Afklaring af tilknytning af byggerådgiver for at få det optimale resultat
  • Kontakt til myndighederne i forhold til konstruktionens begrænsninger
  • I samarbejde med rådgiver findes der den løsning blandt tilbuddene


Under arbejdet stiller du selvfølgelig alle de spørgsmål, som du lyster, til både entreprenør og rådgiver. Vær opmærksom på, at der efterfølgende kan komme arbejde i forhold til radiatorflytning, gulvarbejde, malerarbejde med mere.

Vær en del af arbejdet
Bliv en integreret del af projektet fra start for at få netop dine drømme opfyldt. Det er i starten af projektet, at en udarbejdelse af altanens udseende og konstruktionsformer sker i samarbejde med den eksterne rådgiver, så vær med fra begyndelsen og vær med til at skabe din nye altan.

Rådgivning giver det bedste resultat
Som udgangspunkt er der egentlig to muligheder, når en altan skal laves. Boligforeningen kan selv vælge at måle og veje efter egen bedste evne og sende specifikationerne til forskellige firmaer for at komme frem til det bedste tilbud med de angivne mål. Der er dog en række forhold, der skal tages højde for, hvis du vælger at arbejde på denne måde uden rådgiver:
 

  • Altanudvalget skal være 100 % præcis i målingerne og beskrivelserne af altanen. Forskellige faktorer som størrelse, funktion, kvalitet og æstetik spiller alle ind.
  • Uden erfaring kan det være svært at vurdere tilbuddene og deres sammenlignelighed.
  • Foreningens administration skal integreres i projektet fra start, da der skal kigges på økonomien, foreningsvedtægter samt juridisk rådgivning i forhold til entreprenørkontrakten.


Boligforening eller ej så er ekstern rådgivning den bedste løsning, når du skal lave altan, hvis du ikke er håndværker eller har nogen idé om, hvordan man får startet sådan et projekt.

Fem fordele ved en altan

  • Frisk luft for dig, din familie og dine husdyr, hvis I ingen have har.
  • Opbevaringsplads til både vinter og sommer.
  • Et frirum du kan trække dig tilbage i fra hverdagens larm og jag.
  • Øg grundværdien og boligens antal af kvadratmeter.
  • Grill eller drinks udendørs. Der er intet bedre en lummer sommeraften end at tilbringe den med sine bedste venner og veninder.


Se flere uddybende fordele her.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce