Hårpleje, der oser af sommer
Pleje til solkysset og blond hår - og med en duft, der giver rejsedrømme.
OGX er et af de der mærker, som man har set tilbedt på udenlandske blogs og på Instagram, og som man kender flere, der har importeret med hjem, når de har været på ferie i bl.a. USA.
I Danmark får vi dog ofte lov til at vente lidt ekstra på alle de gode ting, og derfor er OGX hårserien også først for nylig landet i de danske supermarkeder.
Jeg har været meget spændt på, hvad det egentlig er, der gør OGX shampo og balsam så pokkers tilbedt. Og jeg tænkte, at mit solkyssede hår fra Kreta var en oplagt mulighed for at teste Sunkissed Blonde Lemon Highlights serien fra OGX.
Mit udgangspunkt var afbleget hår, der var blevet ret mørkt i bunden, og som derfor lige var blevet farvet lidt mere jævnt, inden vi tog af sted på turen til de mere sydlige himmelstrøg. Med klor, sol, masser af havluft og saltvand blev den nye farve dog hurtigt trumfet, og tilbage var de helt lyse spidser, der faktisk fungerede meget godt med den lidt mere karamelfarvede bund.
At bevare en fin blond farve i håret er dog ikke det nemmeste i verden. Og hvis man ikke fra naturens hånd er helt blond, kan man hurtigt ødelægge håret godt og grundigt med alt for mange afblegninger og lyse hårfarvninger i øvrigt.
Det er dog netop her, OGX Sunkissed Blonde Lemon Highlights er ret god at have ved hånden!
Ved hjælp af kamille- og citronekstrakt går hårplejeserien nemlig ind og fremhæver det naturligt blonde - og det frisørskabte blonde - i håret. Produkterne fremhæver med andre ord blonde og lyse nuancer, og skulle man være så uheldig at have fået misfarvninger i håret, så skulle OGX Sunkissed Blonde Lemon Highlights også kunne fjerne disse. Tænker i hvert fald, det er værd at prøve, hvis man har været så uheldig at få fx grønlige nuancer i håret pga. klor ...
Min oplevelse med OGX Sunkissed Blonde Lemon Highlights shampo og balsam er helt klart, at den blonde farve i håret bliver pænere og fremhævet på den gode måde. Håret bliver desuden mere glansfuldt, hvilket må skyldes kokosolien i produkterne. Til sammen betyder det, at håret sagtens kan vente i en rum tid med at blive farvet påny, fordi farven simpelthen holder sig pænere.
OGX vil da
Og her har jeg endnu slet ikke været inde på duften, som følger med Sunkissed Blonde Lemon Highlights, og som vækker minder om en god og fed eksotisk drink. Mens man altså står der i badet om morgenen på en kedelig vinterdag, kan man lige drømme sig til en eksotisk strand med kolde, søde drinks. Den slags skal man slet ikke undervurdere i en kold tid.
OGX hårplejeserien består af fem varianter til forskellige hårtyper: OGX Thick & Full Biotin & Collagen, OGX Anti-Breakage Keratin Oil, OGX Nourishing Coconut Milk, OGX Sunkissed Blonde Lemon Highlights samt OGX Renewing Moroccan Argan Oil. Samtlige serier forhandles i Bilka og Føtex.