Aniston

Kavat: Smugkig på forår og sommer 2016

De gange, vi over de seneste år har været i Malmø, har vi flere gange stået og sukket over de fine sko og støvler fra svenske Kavat. De lækre gummistøvler med foer, de flotte lædersko og -støvler i kromfrit læder, de fine ulddetaljer, de små svenske flag på siden og det gode håndværk.

I mellemtiden har Kavat roligt men sikkert også gjort indtog på det danske marked, og efterhånden kan man, i hvert fald i København, købe de svenske herligheder flere steder - både online og offline.

Kavats kommende forårs- og sommerherligheder får vi naturligvis også glæden af her i lille Danmark og heldigvis for det, for der er virkelig mange skønne skønne sko, støvler og sandaler imellem - til både drenge og piger (og i øvrigt også til mænd og kvinder ...)

Bl.a. kommer det til at myldre med de allestedsnærværende blomsterprint til pigerne (en trend, der holder hele vejen!) og med super cool slip-ins i alskens lækre farver til drengene.

Jeg besøgte Kavat under modemessen for et halvt år siden for at få et smugkig på de fine børnesko, vi har i vente lige om lidt (og i øvrigt for at spise Ahlgrens Bilar!) Det hele fik mig til at drømme mig til svensk sommer med bålstemning, lækre skaldyr og ødegårdshygge. Ikke så ringe endda!

Reklamelink:

I Danmark forhandles Kavat bl.a. på Boozt
ANNONCE
Kavat: Smugkig på forår og sommer 2016
Del

Seneste nyt

Annonce