Tre, jeg ikke ville have undværet i januar
Januar er ved at gå på held. Og mange tak for det, skal lyde herfra. Januar er altid dræberen. Det er en lang måned, og den føles på en eller anden måde altid meget længere end de 31 dage, som den reelt udfylder i vores kalenderår.
Der har dog været højdepunkter. Mange af dem har faktisk foregået indendøre og i aftentimerne. Nu ved jeg, hvad du måske tænker, men det er på ingen måde frækt, og det er bestemt noget, som du selv kan gøre efter ;-)
Mit stressniveau har endnu engang været højt, men jeg har tilladt mig at slappe heeelt af i skyggen af tv-skærmen og af et par gode bøger. Alle tre på hver sin måde så anbefalelsesværdige, at jeg ikke har kunnet lade være med ... ja ... at anbefale dem til alle på min vej - og nu også til dig og helt fra hjertet.
How to get away with Murder
Hvis du har Netflix, skal du gå ind og søge dig frem til serien "How to get away with Murder". Har du ikke Netflix, skal du straks gå ind og snuppe en gratis måned (kan man ikke stadig få det?) og søge dig frem til "How to get away with Murder"!
Serien slår, for mig, både House of Cards, Orange is the new Black og flere af de andre fede serier, som jeg ellers har holdt rigtig meget af.
Jeg faldt selv ret tilfældigt over serien om den skruppelløse advokat, der tager en flok jurastuderende under sine vinger og gang på gang gør dem endnu bedre, endnu vildere og endnu mere filtret ind i hendes syge spindelvæv af mystiske bekendtskaber, drama, mord og det, der er værre.
Hvert afsnit slutter med en jævnt vild cliffhanger, så jeg advarer på forhånd om, at det kan blive nogle ret sene nætter, når først man bliver indfanget.
"How to get away with Murder" finder du på Netflix.
Men du kom ikke tilbage
Egentligt har det at blive mor gjort mig utroligt sårbar overfor verdens ondskabsfuldheder - nutidige som fortidige. Derfor går jeg også ofte i en stor bue udenom film og bøger, der er for realistiske og for grusomme.
Selvom "Men du kom ikke tilbage" er en helt sand historie, som er fortalt af en af de allersidste holocaust-overlevende, og hele hendes historie faktisk er ret grusom, så er den så gribende og smukt fortalt, at man ikke kan lade være med at elske den lille og meget hurtigt læste bog helt utroligt meget.
Marceline Loridan-Ivens skildring om, hvordan hun og hendes far kom til hhv. Birkenau og Auschwitz i 1944, og hvordan hun formåede gang på gang at undslippe gaskammeret mod alle odds, er simpelthen så vild og samtidig så kærlig, at den fanger en ind. Samtidig er "Men du kom ikke tilbage" utroligt aktuel i en tid, hvor jøder igen er et omdiskuteret emne i store dele af Europa.
"Men du kom ikke tilbage" er skrevet af Marceline Loridan-Ivens og udgivet af Rosinante.
Stormfulde højder
Kender du det, at en bog er så kendt, at man faktisk er helt i tvivl om, om man nogensinde har læst den, indtil man så læser den og finder ud af, at det har man slet slet ikke?
Sådan havde jeg det, da jeg stod med "Stormfulde højder" i hænderne, da den var kommet med posten fra forlaget. Alle navnene lød bekendte. Titlen lød bekendt. Men det skulle vise sig, at hele historien slet ikke var så bekendt.
"Stormfulde højder" er netop blevet oversat påny og derfor også udgivet påny, og hvis du, som jeg, ikke har haft fornøjelsen af Emily Brontës mørke og vrede Heathcliff, af familien Earnshaw samt haft mulighed for selv at besøge Wuthering Heights og Thruscross Grange, så synes jeg bestemt, du skulle gøre det.
Historien udkom måske nok for første gang i 1847, men den er bestemt stadig lige medrivende i dag.
"Stormfulde højder" er skrevet af Emily Brontë og udgivet af Gyldendal.
