Aniston

Ampuller med saft og kraft til vinterhud

Mit forhold til Babors ampuller har været en stormfuld affære. Indtil i sommers kendte jeg ikke de små ampuller med den magiske kraft, og nu vil jeg meget nødigt undvære dem i mit liv.

Specielt lige nu, hvor kulden er på nippet til at skrælle huden af på hele kroppen, er de små ampuller med de mange forskellige egenskaber ganske enkelt guld værd, og sådan en lille pakke med ampuller ville nok være blandt mine ti ting, jeg skulle have med på en øde ø!

Min affære med Babor fluids begyndte i sommerferien, hvor Europa led under hedebølgen, og luften i Frankrig var tørrere end i den varmeste ørken. 

Jeg havde tilfældigt pakket en lille prøvepakke, som jeg havde fået, ned i toilettasken, fordi jeg tænkte, at sådan nogle ampuller jo ikke fyldte alverden, og så kunne jeg jo altid købe en lille ansigtscreme på det lokale apotek, hvis nu de slet ikke fungerede. 

Det blev ikke til noget besøg på det lokale apotek (i hvert fald ikke for at finde en erstatning for ampullerne), istedet havde min hud det skønnere, end den længe havde haft - og det til trods for varmen, tørken og masser af masser af sol.

Nu hvor min hud har lidt krise på grund af det modsatte (nemlig ekstrem vinterkulde), er Babor ampullerne endnu engang helt uundværlige. Jeg har en ampul til enhver lejlighed og hudplejekrise, og sådan en ampul leverer effekten med det samme!

Det kan måske virke lidt sjovt, at man køber en pakke med en hel masse ampuller. Hvorfor har de dog ikke bare hældt dem på en flaske med pipette som så mange andre?

Hos Babor tror man på, at den særlige sammensætning af naturlige og stærkt koncentrerede ingredienser skal være forseglet, fordi det giver indholdet en mere intens effekt.

Uanset om det er forseglingen eller ej, så virker det bare - intenst!

De små ampuller kan godt virke dyre (de koster mellem 169 kr. og 335 kr. for 12 ampuller), men hver ampul holder snildt i nogle dage, og når krisen er overstået, kan man i og for sig gå tilbage til den "almindelige" ansigtspleje, indtil en ny krise opstår. Og set med de briller, er de faktisk ret billige.

I øvrigt findes der små prøvepakker, hvor man kan prøve tre forskellige ampuller og dermed ret uforpligtende udforske, hvilke ampuller der gør noget særligt godt for ens hud. Det er vist bare at spørge på den lokale Babor-klinik, om de forhandler dem.

Babor Fluids findes i 12 forskellige versioner, så der er ampuller til ethvert behov, din hud måtte have. Der er syv i en pakke med 2 ml i hver ampul.


De 12 små vidundere: Babor fluids
 

Babor Triple Fluids Booster: Øger cellefornyelse og optagelsesevne

Babor Collagen Booster Fluid: Øger fasthed og elasticitet

Babor Multi Active Vitamin Fluid: Tilfører antioxidanter og vitaminer

Babor 3D Lifting Fluid: Opstrammer og styrker konturer

Babor Hydra Plus Active Fluid: Tilfører og binder fugt

Babor New Skin Fluid: Modvirker tørhed og udglatter huden

Babor Stop Stress Fluid: Beroliger og mindsker rødme

Babor Intense Balancing Fluid: Mindsker porer og rødme

Babor Revitalising Oxygen Fluid: Giver glød

Babor Lift Express Fluid: Virker opstrammende og reducerer rynker

Babor Purifying Active Fluid: Reducerer urenheder og irritation

Babor Algae Active Fluid: Fugter og revitaliserer


Se hele udvalgte af Babor ampuller her. Og nærmeste forhandler her.

ANNONCE
Ampuller med saft og kraft til vinterhud
Del

Seneste nyt

Annonce