Aniston

Danefæ: Smugkig på forår og sommer 2016

Det blev til et kig på DYR Cph for nogle uger tilbage, men jeg må jo for guds skyld ikke glemme storesøster/storebror (?), som bestemt også er blandt vores favoritter, når det kommer til børnemode.

Det er Danefæ, jeg taler om, og det mærke har faktisk fulgt os lige siden, Lillemanden fik sin allerførste body med Erik Viking på maven. 

I mellemtiden er barnet jo blevet en hel del større, tiden er en lidt andet, og vi har skruet heftigt ned for farverne.

Men jeg synes, at Danefæ er fulgt rigtig godt med, og der går da heller ikke en sæson, hvor vi ikke stadig køber et eller andet fra Danefæ. Det er så ærkedansk i designet og rart, og så er kvaliteten i øvrigt helt i top. Jeg tror faktisk endnu ikke, det er lykkedes os at vaske et stykke Danefæ-tøj ihjel, og det er alligevel ret imponerende.

Jeg kan da heller ikke sige mig helt fri for at have luret lidt på nyhederne fra Danefæ i nogen tid nu. Jeg så nemlig den kommende forårs- og sommerkollektion for et halvt års tid siden, og der var ret mange gode ting i blandt - også til de lidt større drenge, hvor der ikke behøver at være helt så meget farve på, men hvor det til gengæld gerne stadig må være sjovt og sejt.

Nogle af de tidligste forårsnyheder er allerede i handlen, resten må vi vente på i spænding.

Jeg har bl.a. et ret godt øje til noget af det, der må være sommernyheder. Eksempelvis nogle af de stribede t-shirts, rygsækkene og den enkle t-shirt med Helikopter-Erik. Jeg tænker shorts, let solkyssede stankelben i sandalerne, en af de t-shirts og så madpakken med i rygsækken ... Ingen jakke, flyverdragt eller andet overflødigt ;-)

I øvrigt spottede jeg lige, at Danefæ holder minilagersalg i København på torsdag, hvis det kan friste. Der er flere detaljer på Facebook.

ANNONCE
Danefæ: Smugkig på forår og sommer 2016
Del

Seneste nyt

Annonce