Aniston

Soft Gallery denim crush

Soft Gallery denim crush

En denimjakke har længe stået øverst på min ønskeseddel til Lillemandens garderobe.

Nu hvor det endelig begyndte at blive en smule forårsagtigt i vejret, skyndte jeg mig at klikke en helt klassisk denimjakke hjem fra GAP - der var 30 pct. og fri fragt, hvis jeg også lige lagde lidt mere i kurven, du ved.

Få timer senere dryssede der en mail ind fra Soft Gallery, og nu har jeg helt fortrudt, at det ikke blev en af deres helt nye dekorerede Lee Denim-jakker, som de har lavet i samarbejde med en række dygtige kunstnere, istedet!

Jeg faldt allerede i svime over de hånddekorerede cowboyjakker, da jeg så dem på messe tidligere på året. Men så slog jeg dem ud af hovedet, fordi det jo var februar, og sommerjakkesæsonen føltes åh så langt væk.

Nu er Soft Gallery's limited edition denimjakker, som de har lavet i samarbejde med syv internationale kunstnere, dog i handlen. Jeg tænker, at det, i modsætning til en denimjakke fra GAP, er et investeringsstykke?! Og investeringer er altid en god idé!

Alle jakkerne er hånddekorerede med malerier, tegninger, broderier og forskellige andre syninger og forhandles forskellige steder i verden. Bl.a. i Normann Copenhagen og på Soft Gallery's egen webshop, hvor Marie Lisborgs design kan købes.

Pssst ... Hvis nogen tilfældigvis får fingrene i Soft Gallery Artist denimjakke mes tuschtegningerne i str. 6 år, så sender I den lige, ikk'?! Mange tak!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce