Maruti Footwear: Smugkig på forår og sommer 2016
Min spådom for to - tre år siden blev virkelighed. Jeg stod med de første få styles fra Maruti, der var landet i Danmark, i hånden og sagde meget højt: Fårk! Det bliver et hit, det her!
Siden er Maruti blevet stærkere og stærkere og større og større for hver sæson, og den kommende sæson er så absolut ingen undtagelse.
Som folkene bag Maruti i Danmark sagde til mig, da jeg kiggede forbi deres stand under modeugen for et halvt år siden: Årh, Conni! Du falder død om over det her! Og det gjorde jeg også næsten.
Maruti har endnu engang formået at overgå sig selv, og jeg tror ikke, jeg kan nøjes med bare et enkelt par fra Marutis nye forårs- og sommerkollektion i denne omgang.
Tjek bl.a. den smukke rustrøde farve, som flere af stylesene kommer i. Og læg desuden mærke til de strimlede detaljer i læderet på de fede sneakers. Åh haps!
Hollandske Maruti har virkelig tænkt fremad og i nye materialer, og så har de bl.a. også genbrugt gamle sodavandsdåser, som de har lavet sneakers af. Helt bløde og rare og ret specielle - og bæredygtige, ikke mindst.
Selvom der er sket utroligt meget med Maruti og deres designs endnu engang, så lever favoritten og klassikeren Maruti Gimlet naturligvis stadig, og det er vi vist mange, der sætter stor pris på.
Billederne i galleriet viser i øvrigt kun Maruti til voksne. Men jeg lover, at jeg også nok skal vise en stribe meget fine sager fra Marutis børnekollektion frem snarest.
Tjek Maruti ud her.