Fra jord er de kommet, til jord skal de blive
Miljøvenlige og biokomposterbare kaffekapsler til Nespresso maskinen.
Nespresso er en genial opfindelse for kaffeelskere! Jeg knus elsker lige hurtigt at trykke mig til en latte i dagligdagen, og at jeg dermed ikke behøver at bevæge mig ned på den lokale kaffebar for at få den gode kaffeoplevelse.
Men de typiske Nespresso-kapsler skal indsamles og afleveres til genbrug i den nærmeste Nespresso-butik, hvis man vil lave kaffe med god samvittighed. Smider man dem bare i skraldespanden, er de en værre miljøsynder, fordi de bl.a. indeholder aluminium.
Nu har Peter Larsen dog lanceret et bæredygtigt alternativ til de øvrige kaffekapsler på markedet.
Den nye serie af Nespresso kaffekapsler er biokomposterbare og forsvinder dermed i kompostbunken på bare 12 uger.
Kaffekapslerne fra Peter Larsen er de første af sin slags på markedet. Der er indtil videre lanceret fem forskellige kaffevarianter - alle i kapsler, der er lavet af sukkerrørsfibre, der over 12 uger formulder, når de er havnet blandt alt det andet køkkenaffald.
De fungerer lige så fint som alle andre kaffekapsler til Nespresso. De kan bare med god samvittighed kastes i skraldespanden, de er Rainforest Alliance certificerede, og så kommer de i både økologiske og ikke-økologiske varianter.
Desuden er de til at betale - og god samvittighed er ellers sjældent helt billig ;-)
Peter Larsen biokomposterbare kaffekapsler kommer i fem varianter: Espresso N 5 Lungo, Espresso N 6 Etipisk Sidamo økologisk, Espresso N 7 Classic, Espresso N 8 Supreme økologisk og Espresso N 9 Ristretto. De forhandles bl.a. på Kaffekapslen.dk.
Indlægget er lavet i samarbejde med Peter Larsen Kaffe.