Aniston

Når SuperBest bliver til MENY

Madstrabadser i et ikke helt almindeligt supermarkedskoncept.

Min egen SuperBest er netop blevet til en MENY. Det har jeg været temmelig spændt på, og det var også derfor, jeg valgte at troppe op, da Danmarks nye gourmetsupermarkedskæde inviterede til en lille maddyst i anledningen af lanceringen. 

Med MENY har Danmark nemlig fået et decideret madmarked, som vi kender det fra flere steder i udlandet. Her er frisk fisk, slagter i butikken, ostehandler, vinhandel, og i Hellerup, hvor eventen blev afholdt, er der desuden en Peter Beier chokolade som en del af butikken.

SuperBest og EuroSpar medarbejderne er blevet omdøbt til "MADarbejdere", og det nye supermarkedskoncept har i det hele taget meget at byde på, når det kommer til kompetencer og rådgivning, og hvis du eksempelvis har svært ved at vælge den ost, du skal servere for dine gæster, så får du lov til at smage dig frem - selv blandt de oste, som ligger færdigtpakkede i køledisken.

MENY ville dog ikke blot vise deres nye koncept frem under eventen. Nej, vi skulle have fingrene i maden så at sige og selv opleve, hvad det vil sige at arbejde med mad. 

Derfor fik vi også lov til at skære store saftige bøffer sammen med slagteren, vi fileterede rødspætter, og vi fandt ud af, hvorfor ost faktisk bør serveres sammen med hvidvin fremfor rødvin, når vi inviterer gæster. 

Alt i alt glæder jeg mig nu rigtig meget til at gå på opdagelse i min egen MENY, fordi hver MENY er præget af den enkelte købmand. I Hellerup i Rotunden er købmanden eksempelvis uddannet sommelier og har derfor helt særlige vine, og sådan vil det være hele vejen rundt. Jeg ville ikke have noget imod, hvis min lokale MENY købmand var uddannet chocolatier eller ostemand og sørgede for en lækker chokoladebiks eller virkelig vilde oste. Men det er jo bare mig.

MENY har som kæde naturligvis en række standardvarer på hylderne, men resten er indrettet efter det lokalmiljø, som butikken ligger i, hvilket umiddelbart kun kan lægge op til en god og inspirationsfyldt indkøbstur. 

Jeg har savnet et koncept som MENY i Danmark, fordi jeg altid har holdt meget af at handle sådan nogle steder, når jeg har været i udlandet. Men næste gang må de egentlig gerne filettere min rødspætte for mig! Det kræver alligevel lidt af gummiarmen ...

Nysgerrig? Du kan se meget mere om MENY på MENYs hjemmeside.

ANNONCE
Når SuperBest bliver til MENY
Del

Seneste nyt

Annonce