Tømmermændsmad
Syv ting, du kan gøre, hvis hammeren falder i morgen tidlig.
Måske er du typen, der går i seng 12:05 nytårsaften. Måske fester du natten lang.
Hører du til sidstnævnte, har du sikkert behov for at kurere nogle tømmermænd i morgen tidlig.
Derfor er her syv råd til at kurere tømmermænd.
1) Drik vand: Det kan godt være, det er cola, du har lyst til. Men vand er bedst! Vand genopbygger kroppens vandreserver, modvirker dehydrering og fortynder alkoholen i din krop. Du kan også vælge at drikke et glas vand pr. genstand, du drikker i aften. Det er forebyggende og ganske sundt for din brandert.
2) Spis fedt: Nap endelig den tur på McD, men gør det i dag! I morgen har det ikke den store effekt. Fedt sammen med alkohol er derimod en god idé.
3) Spis æg: Almindelige hønseæg kan gøre underværker mod tømmermænd. De indeholder nemlig stoffer, som bekæmper de stoffer, der forårsager tømmermænd. Derfor kan et enkelt æg eller to faktisk lindre dine tømmermænd.
4) Banan: Bananer kan kurere alt! Også tømmermænd. Bananer indeholder nemlig elektrolytter, som genopbygger kalium. Kiwi kan i øvrigt også bruges.
5) Æblejuice: Når du har svælget et par glas vand og en banan, så gå på jagt efter æblejuice i køleskabet. Det indeholder fruktose, som genopbygger kroppens energiniveau.
6) Ingefær-shot: Har du mulighed for det, så haps et ingefær-shot. Ingefær har en lindrende effekt og er et generelt energiboost. Kan du ikke overskue et shot, så riv lidt ingefær i din te.
7) Is på panden: Du kender selv følelsen af et varmt soveværelse kombineret med dagen derpå. Sørg for, at der er køligt, og læg evt is på panden. Det er ikke mad. Men det virker!
God fest i aften!