Aniston

Skønhedsprodukter, der nok skal sørge for at holde dig i ørerne

Efter flere gange at have rejst rundt i Australien, hvor man nogle steder bliver mødt i badet af et skilt, som allernådigst beder om, at man tager bade på MAX to minutter pga tørke, er jeg blevet ret obs på, hvor meget vand, der rent faktisk går til et bad, når man står derude under den varme bruser og hygger sig, mens man samler energi til lige at barbere ben, vaske sig, vaske hår og stå med balsam i håret i tre, nej måske fem minutter. 

Dermed overhovedet ikke sagt, at jeg ikke nyder mit morgenbad, hvor jeg, for en gangs skyld (!!), er alene i bare de få minutter, sådan et bad tager (med mindre Lillemanden sniger sig med under bruseren, og det sker faktisk ret tit ...) Men jeg tænker over, at jeg ikke skal stå og nyde det alt for længe, og at jeg måske godt lige kan skrue lidt ned for mængden af vand, der pøser ud af bruseren og videre ned i afløbet.

Hvis man er en vaskeægte vandsynder, har man dog måske brug for en reminder, når man står der i badet og plasker løs eller lader vandet løbe, mens man børster tænderne. 

Den reminder er hud- og hårplejeserien Stop the Water While Using Me! 100 pct. garant for.

Stop the Water While Using Me! er et nyt mærke på det danske marked - og et ret fint et af slagsen.

Produkterne er fremstillet i Tyskland, og de er alle udstyret med en lille løftet pegefinger, der skal få dig og mig til at spare på den beskedne mængde ferskvand, som vi er så heldige at have på Moder Jord.

Udover at sende et rigtig godt signal og budskab ud i hjemmet til hele familien, så ser produkterne også virkeligt skønne ud og er faktisk rigtigt pæne at se på.

Indholdet i Stop the Water While Using Me! er drøjt i brug (det er også godt for miljøet), og så er produkterne baseret på naturlige ingredienser.

Men det allerbedste er den lille daglige påmindelse om, at man godt kan børste tænder, vaske hår eller hænder uden, at man går amok i den dyrebare ressource, som vand trods alt er.

I øvrigt dufter de fine produkter på billedet, Rosemary Grapefruit Shampoo og Rosemary Grapefruit Conditioner, på billedet skønt! De skummer stort set ikke og er nemme at bruge pga. pumpesystemet, der sikrer, at man ikke pludseligt står med en hel håndfuld shampoo i hånden til en lille tot hår.

Et kommende køb må i øvrigt være Cucumber Lime håndsæben, som lyder skøn - og som kan fungere som en venlig påmindelse til såvel familie og gæster. Den slags små fine budskaber kan man jo ikke sprede for mange af.


Se evt. mere om produkterne fra Stop the Water While Using Me! her.

ANNONCE
Skønhedsprodukter, der nok skal sørge for at holde dig i ørerne
Del

Seneste nyt

Annonce