Aniston

Anti-pollution hudpleje

Anti-pollution hudpleje

Trends inden for hudpleje kommer og går. Men en af de helt store, som vinder indpas lige nu, er anti-pollution hudpleje. Altså hudpleje, der beskytter din hud mod forurening.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at forurening påvirker vores liv. Specielt, når vi bor i byerne. Men forurening kan også påvirke vores hud.

Derfor har skønhedsindustrien lanceret anti-pollution hudpleje, som gør det muligt at bekæmpe nogle af de faktorer i luften, som påvirker og stresser vores hud.

Anti-pollution cremer og serums lover at beskytte din hud mod udefrakommende forurening og at hjælpe huden med at bekæmpe forureningen. 

Forureningen i luften kan nemlig ikke kun sætte sig på vores lunger. Den kan også være skyld i aldringstegn på huden, rynker, fine linjer og give mindre spændstighed samt, påstår nogle, give mere uren hud.

De fleste anti-pollution produkter indeholder en række antioxidanter samt vitaminer og mineraler, og det er helt sikkert dem, der måske eller måske ikke er med til at booste huden og gøre den bedre forberedt på udefrakommende påvirkninger såsom forurening.

Om det er skidt eller kanel er svært at udtale sig om. Men i hvert tilfælde er det en interessant trend, som bliver spændende at følge.

Og uanset hvordan vi vender og drejer det, så er forurening et stigende problem rundt omkring i verden, og lur mig, om det ikke (også) påvirker vores hud negativt. 

Desuden er vores hud vores største organ, så hvis vi skal holde os sunde og raske, er det vigtigt også at have fokus på det, som vores krop friviligt eller ufrivilligt er i berøring med.

Jeg er selv for nyligt gået i gang med at teste et par af Juhldals anti-pollution produkter. Så jeg er spændt på, om jeg kommer til at opleve en forskel. Når man bor meget tæt på en af Københavns mest befærdede veje, tænker jeg dog, at det nok i hvert tilfælde ikke kan skade.

 

Eksempler på anti-pollution hudpleje:
 

- Tromborg Anti-Pollution Serum
- Decléor Hydra Floral Anti-Pollution Hydrating Gel-Cream
- Aviendo Natural anti-pollution face cream
- Juhldal FaceCream No 4 AntiPollution
- Clarins PS Crème Douce Démaquillante Anti-Pollution
 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce