Aniston

Yoga er guf for både krop og sind

Yoga er guf for både krop og sind

Yoga er blevet en utroligt populær træningsform. Specielt hos kvinder har yoga cementeret sin position som en af de foretrukne træningsformer. Hvis ikke du dyrker yoga endnu, kan du her få et lille indblik i hvad du kan forvente dig.

Hvad er yoga godt for?
Hvis man ikke har prøvet yoga, er det meget naturligt at have en vis portion skepsis, og stille spørgsmål som; ”hvad er yoga godt for?” og ”er yoga noget for mig?” Yoga styrker både krop og sind. Det er en træningsform, der ved hjælp af kontrollerede øvelser og bevægelser styrker kroppen. Men udover at du kan forvente en øget styrke og smidighed i kroppen, er yoga også en god måde at samle tankerne på. Det er en meget meditativ træning – måske ikke i starten, men det skal det nok blive, når du får helt styr på de mange øvelser, stillinger og positurer, der har gjort yoga så uhyre populært hos mennesker over hele verden.

Yoga er perfekt som hjemmetræning
De fleste fitnesscentre har udvalg af forskellige typer holdtræning, og her er yoga en fast del af de flestes sortiment. Det kan være en rigtig god idé, at træne yoga sammen med andre – i hvert fald i starten, så du er sikker på, at du udfører øvelserne korrekt – men når du har fået styr på bevægelserne, er det også en rigtig fin form for hjemmetræning. Det eneste du har brug for er en yogamåtte eller et liggeunderlag og et TV, en computer, en tablet eller endda en mobiltelefon – bare du har en skærm, hvor du kan følge med i et af de mange yogakurser, der findes på såvel DVD som på YouTube. YouTube er faktisk et rigtig godt sted, at finde inspiration til din yogatræning, og her er noget for enehver – uanset dit niveau, dine mål og din formåen. Vi kan personligt anbefale videoerne, der giver dig udførlige instrukser og tillader dig at få fuldt udbytte af din yoga derhjemme.

Din mand kan også have glæde af yoga
Vi indrømmer gerne, at yoga ikke giver de største muskler, og ja, det er primært kvinder, der dyrker det, men mænd kan også være med. Og faktisk ville mange mænd have rigtig godt af det – uanset om de træner eller ej. Hvis din mand styrketræner, belaster han sine muskler og så er yoga en fantastisk form for udstrækning. Det kunne f.eks. være på sine hviledage, at yoga kunne være et rigtig fedt supplement til hans træning.

Hvis ikke han umiddelbart har lyst, så kan du prøve at lokke med, at det fremmer hans restitution og at han dermed får mere ud af styrketræningen fremadrettet. Og det er ikke engang løgn. Yoga er godt for blodcirkulationen og dermed kroppens evne til at regenerere sig selv, hvilket er en essentiel del af tung og maskulin styrketræning.

Hvis ikke din mand/kæreste dyrker nogen form for motion, kunne yoga være et godt sted at starte. Det er ikke sikkert han er specielt begejstret for tanken i starten, men når først han oplever hvordan krop og sind kommer i balance, er vi sikre på han vil fortsætte.

God træning!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce