Aniston

6 gode idéer til juleønskesedlen

6 gode idéer til juleønskesedlen

Jo ældre man bliver, des mere idéforladt er man, når hele familien og vennerne står og banker på og vil have en bunke inspirerende og sjove juleønsker, som de rigtigt kan hygge sig med at købe.

Men nu er det jo sådan, at mange af os er blevet så voksne, at vi jo faktisk ikke mangler noget. 

Jeg er i hvert tilfælde typen, der bare køber det, jeg mangler, når jeg mangler det. 

Er trusserne ved at være forvaskede, så køber jeg en bunke nye. Er der huller i strømperne, så går jeg på jagt efter nogle uden. Og mangler jeg en ny sort mascara, ja så går jeg i Matas eller på nettet.

Min juleønskeseddel bestod, indtil jeg satte mig for at fylde lidt hverdagsluksus på, blot af en blå skjorte fra Samsøe Samsøe samt et par nye uldstrømpebukser fra MP Denmark ... Ja, jeg kunne bestemt fornemme indkøbsglæden i mandens øjne, da han spurgte til mine juleønsker!

Savner du også inspiration til noget af alt det, som også er lidt sjovt for gavegiver at købe, og som kan gøre din jul en smule finere og mere indbringende end endnu et gavekort til Netto, så har jeg samlet lidt inspiration.

Duftlys fra Copenhagen Candle Lab
Lidt nyt og uforpligtende til boligen kan generelt set altid bruges. Og hvis det oven i købet er noget, der skaber hygge i en kold og mørk tid, så fortjener det en plads på ønskesedlen.

De fine naturlige duftlys fra Copenhagen Candle Lab laves i hånden i København. De er baseret på soyavoks og 100 pct. essentielle olier. Og så er det fine og enkle udtryk slet ikke til at modstå.

Se listen over forhandlere af duftlysene fra Copenhagen Candle Lab her.

Hårbørste fra HH Simonsen
Ja ja, hårbørsterne fra Mason Pearson er meget hypede. Men synes du også, det er vildt at betale mere end 1.000 kr. for en hårbørste, og vil du bare gerne have en, som fungerer, og som er særligt rar at bruge, så gør dig selv den tjeneste at skrive en Wet Brush fra HH Simonsen på ønskesedlen.

Håret bliver nemt redt ud, også selvom det er vådt, og hovedbunden får en mild massage, mens du børster. Desuden stimuleres blodcirkulationen i hårsækkene, hvilket vil få håret til at vokse hurtigere.

Fik jeg nævnt, at det er en gave, som de fleste kan være med på? Wet Brush fra HH Simonsen koster nemlig omkring de 100 kr.

The Wet Brush fra HH Simonsen forandles bl.a. her.

Julekugler fra Lakrids by Johan Bülow
De fine julekugler fra Lakrids by Johan Bülow er den perfekte kombination af juleslik og julepynt.

De søde små julekugler indeholder årets julevarianter af de søde og rare og altid gode lakridschokolader. Og når kuglerne er tomme, kan de nemt lige rengøres og genbruges til slikkelader igen til næste år.

Julekugler fra Lakrids by Johan Bülow forhandles bl.a. på Johan Bülows egen webshop.

Norma af Sofi Oksanen
"Norma" er en særlig kombination af en utroligt fængslende historie og en virkeligt pæn bog, som pynter noget så dejligt at have liggende fremme.

Bogen handler om den noget specielle Norma, som mister sin mor i det, som, hun tror, er en ulykke. Meget hurtigt finder hun ud af, at verden er et farligt sted at være, hvis man er anderledes, som hun er. Normas hår vokser nemlig ekstremt hurtigt og kan desuden fornemme følelser og stemninger.

Det lyder måske som en utroligt sær historie. Men i virkeligheden er "Norma" et helt særligt og vellykket miks af spænding og drama, som spiller på feministiske, realistiske, spændende og samfundskritiske strenge med et drys af mafiametoder.

Norma er skrevet af Sofi Oksanen og udgivet af Rosinante.

Plakatkunst fra Andersen & Jensen
Det er normalt ret dyrt at købe vaskeægte kunst. Og det er som regel ikke noget, som man finder under juletræet.

Men de cool fotokunst-plakater fra Andersen & Jensen er slet ikke dyre, de byder på en helt særlig stemning, som kun fotografi kan levere, og så er de bare fede!

Samtidigt er plakaterne (endnu) ikke masseproduceret, så der er faktisk mulighed for at få en lidt særlig kunstgave under træet uden, at nogen bliver ruineret.

Fotoplakaterne fra Andersen & Jensen forhandles bl.a. på Andersen & Jensens egen webshop.

Velourpude fra Ellos
Du kan lige så godt udnytte en slatten og kedelig ønskeseddel til at ønske noget, som er på vej til (igen) at blive en af de hotteste trends inden for både mode og bolig, og som alligevel bliver et brændende ønske lige om lidt. Nemlig velour!

Det kunne eksempelvis være en af de lækre velourpuder fra Ellos, som fås i en række pæne farver.

Udover at velour har et helt særligt liv, så kan man også glæde sig over, at lækker velour faktisk holder sig pænt - også selvom man skal sidde på det eller op ad det i timevis i en sofa.

Velourpuderne forhandles på Ellos.dk.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce